Landsudstillingen i Aarhus 1909

KANTATE I KOR Fra den brusende Bugi, fra den mumlende Fjord stævned Skibene hid med Skalle ombord. Fra den muldede Mark og hvor Gyvelen staar bragtes Kærner til Sæden i Vaar. Fra den stræbende Stad, fra Maskinernes By rejste Snillet sit Værk i Hallernes Ly. Fra den bøgbrune Skov bruser Sangernes Røst: Nu vil Sommeren modnes til Høsi! SOLO Var Tiderne onde og Kaarene smaa, og var vore Pläner kun Blink i det blaa, var Byrderne svære og Kræfterne faa; vi lærte al bie og bære. Men saa vi en Sirime af Vaardagens Gry, da spændte vi Bue og kæmped paany; de træge blev unge, de trætte blev kry, og Sangen fik Lyd paa vor Tunge. I Dagen den fagre som Brødre vi siod, af Smaabække voksed en brusende Flod. Lad Tvivlen kun trykke og prøve vort Mod; vi tror paa vort Land og vor Lykke. II KOR Svinghjulet dirrer i Dampens Feber, Akslen er blank af Slid, Pendulet blinker i Svingels Bue og maaler den strømmende Tid, Skibsskruen snoet sig dybt under Bølgen, Hvirvlen er kogende hvid; sovende Mand fanger ikke Sejr, — stærk bliver Slægten i Sirid. Draaberne funkler som Guld i Bægret, der fyldes af Dagens Flid, styrkende løfter de stolte Syner, født i en stræbende Tid, samlende maner de modiges Virke, sygne skal Nag og Nid; sovende Mand fanger ikke Sejr, — stærk bliver Slægten i Strid. SOLO MED KOR Slægternes dunkle Drøm om Gudernes Gnist fra det høje vaagned i Lysels Sirøm som virkende Daad for vorl Øje, vunden af Viden modnet i Striden, Frugt af den modiges Møje. Tangernes blege Lag blev spred le af Ørnens Vinger, Dæmringen lysner mod Dag, mens Sejrshymnerne klinger. Løftet af Dybet, vristel fra Krybet, Aanden mod Solen sig svinger. RECITATION Bonden gav Styrke af Brødkornets Neg, Sirid avled Snille hos Samfundets Stænder, Hamren og Høvlen i øvede Hænder dannede Jævnet og Skovenes Eg. —- Kravene steg. Kræfterne øgedes. Hæren sig ruster li! Fremtidens Slag, virkende vugger Maskinernes Stempler, Søjlerne højnes i Kunstens Templer, Idrætten hejser i Blæsten sit Flag: Nu er det Dag — dristig til Dyslen! Kræfterne tog vi fra Kraterets Mund, Aarerne fandt vi i Klippernes Indre, Solstraalen fanged vi, Soten at lindre, Perlerne fandt vi paa Havdybets Bund. Fagrere Fund Fremtiden gemmer.