Landsudstillingen i Aarhus 1909
Forfatter: J. Bergsøe
År: 1913
Forlag: Stiftsbogtrykkeriet
Sted: Aarhus
Sider: 94
UDK: 061.4(489) Årh
DOI: 10.48563/dtu-0000001
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mennesket voksede under sit Værk,
Aanden har tegnet paa Himlen sin Bane,
højt blev den baaren, Fremsynels Fane,
Storværk blev større, den svage blev stærk,
Lægmand og Klerk
Samholdet støtted.
Tanker blev viklet af Sekiernes Svøb,
klarere ]ysle de, ædlere blev de,
Lidelser lindred de, Lovene skrev de,
faslei’e bli’r de i Ticlernes Løb
— dér, hvor vi krøb,
spænder vi Vingerne.
Ud over Jorden og opad mod Sky
knitrer Elektromagnetens Gnister,
Solgudens Karm vore Seere frister,
Sejren er vunden i Morgenens Gry,
vort er del ny
— Luftens Aarhundrede!
KOR
Hjærnen og Haanden
byggede Hallen,
salte som Mærke
Samhold og Fred.
Hundreders Virke
smykkede Byen
nede ved Bugtens
havfriske Bred.
Borger og Bonde
gav efter Ævne
Frugten af Flidens
signede Høst.
Sejren er vunden,
Lovsangen Ioner,
baaren af Staalels
malmfulde Røst.
Daadstærke Kæmper,
Gaadernes Meslre,
tændte i Mulmel
flammende Baal.
Stærkere blev vi,
højere steg vi,
sammen vi gaar mod
Fremtidens Maal.
III
SANG
Løfted vi højt din Hæder,
søgte vi Skjul i din Favn,
altid var der den samme
dragende Magt i dit Navn.
Staar vi ved Essens Gløder,
harver vi Sæd i Muld,
Danmark — du kender os alle,
liver én af dit Barnekuld.
Drog vi paa Dragesnekker
ud mod den fremmede Strand,
aldrig glemte vi Vejen
hjemad til Fædrenes Land.
Baner vi nye Veje,
skuer vort Øje vidt,
Danmark — da øges din Ære,
og alt, hvad vi vandt, er dit.
Henled vi Saar i Striden,
hærgede Stormen vort Bo,
aldrig segnecl det bedste:
Fremtidens bærende Tro.
Spænder vi Armens Sener,
gløder vor Tankes Gnist,
Danmark — vi bygger dit Virke,
og Sejren er din tilsidst.
Rejser vi Borgens Mure,
bøder vi Hytternes Tag;
blusser Bavnen paa Bakke,
fylkes et Folk om dit Flag.
Svinger vi Sværd i Striden,
staar vi paa ensom Vagt,
Danmark — du favner os alle
med løftende Minders Magt.
Efter Afsyngelsen af Kantaten talte Ud-
stillingens Præsident sidste Gang fra Taler-
stolen. Han mindede om, at en Udstilling
er et kompliceret Apparat, og at Arbejdet,
der gaar forud, har en ganske særlig Karak-
ler og særlige Vanskeligheder, bl. a. fordi Byg-
ningerne maa projekteres, forinden man ved,
hvor mange Udstillere der kommer. Her var
Arbejdet udført af et Forretningsudvalg og
Funktionærer, som var uerfarne paa en Del
af de Omraader, der hører Udstillingen til,
og der var naturligvis begaaet Fejl. Man
havde maattet støtte sig paa Erfaringerne
fra den sidst afholdte store Udstilling i 1888,
men saadanne Slutninger er usikre; som
Eksempel kan fremdrages, at medens Mæl-
227