Landsudstillingen i Aarhus 1909

Forfatter: J. Bergsøe

År: 1913

Forlag: Stiftsbogtrykkeriet

Sted: Aarhus

Sider: 94

UDK: 061.4(489) Årh

DOI: 10.48563/dtu-0000001

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
Mennesket voksede under sit Værk, Aanden har tegnet paa Himlen sin Bane, højt blev den baaren, Fremsynels Fane, Storværk blev større, den svage blev stærk, Lægmand og Klerk Samholdet støtted. Tanker blev viklet af Sekiernes Svøb, klarere ]ysle de, ædlere blev de, Lidelser lindred de, Lovene skrev de, faslei’e bli’r de i Ticlernes Løb — dér, hvor vi krøb, spænder vi Vingerne. Ud over Jorden og opad mod Sky knitrer Elektromagnetens Gnister, Solgudens Karm vore Seere frister, Sejren er vunden i Morgenens Gry, vort er del ny — Luftens Aarhundrede! KOR Hjærnen og Haanden byggede Hallen, salte som Mærke Samhold og Fred. Hundreders Virke smykkede Byen nede ved Bugtens havfriske Bred. Borger og Bonde gav efter Ævne Frugten af Flidens signede Høst. Sejren er vunden, Lovsangen Ioner, baaren af Staalels malmfulde Røst. Daadstærke Kæmper, Gaadernes Meslre, tændte i Mulmel flammende Baal. Stærkere blev vi, højere steg vi, sammen vi gaar mod Fremtidens Maal. III SANG Løfted vi højt din Hæder, søgte vi Skjul i din Favn, altid var der den samme dragende Magt i dit Navn. Staar vi ved Essens Gløder, harver vi Sæd i Muld, Danmark — du kender os alle, liver én af dit Barnekuld. Drog vi paa Dragesnekker ud mod den fremmede Strand, aldrig glemte vi Vejen hjemad til Fædrenes Land. Baner vi nye Veje, skuer vort Øje vidt, Danmark — da øges din Ære, og alt, hvad vi vandt, er dit. Henled vi Saar i Striden, hærgede Stormen vort Bo, aldrig segnecl det bedste: Fremtidens bærende Tro. Spænder vi Armens Sener, gløder vor Tankes Gnist, Danmark — vi bygger dit Virke, og Sejren er din tilsidst. Rejser vi Borgens Mure, bøder vi Hytternes Tag; blusser Bavnen paa Bakke, fylkes et Folk om dit Flag. Svinger vi Sværd i Striden, staar vi paa ensom Vagt, Danmark — du favner os alle med løftende Minders Magt. Efter Afsyngelsen af Kantaten talte Ud- stillingens Præsident sidste Gang fra Taler- stolen. Han mindede om, at en Udstilling er et kompliceret Apparat, og at Arbejdet, der gaar forud, har en ganske særlig Karak- ler og særlige Vanskeligheder, bl. a. fordi Byg- ningerne maa projekteres, forinden man ved, hvor mange Udstillere der kommer. Her var Arbejdet udført af et Forretningsudvalg og Funktionærer, som var uerfarne paa en Del af de Omraader, der hører Udstillingen til, og der var naturligvis begaaet Fejl. Man havde maattet støtte sig paa Erfaringerne fra den sidst afholdte store Udstilling i 1888, men saadanne Slutninger er usikre; som Eksempel kan fremdrages, at medens Mæl- 227