Landsudstillingen i Aarhus 1909

Snit af Elektricitetshal. tetshallen. Den løfter sig nemlig over den kæmpemæssige Udstillingsmontre for »det store nordiske Telegrafselskab«, det største Foretagende, vort Land har fostret; dette er en Symbolik, som selv den menige Mand kan forstaa og føle sig grebet af. Konstruktionen af denne Centralbygning er i sin overordentlige Simpelhed noget af det fineste i hele Anlæget. Sikkert og ele- gcint og — h vel cl der konstruktivt set ei ide- elt __ med et Minimum af Materiale føres Trykket fra den høje Overdel ned gennem de bærende Led til Grunden. I de øvrige Bygninger er Konstruktio- nerne hovedsagentlig udførte efter samme Princip som ved Udstillingen i 1888, en Maade, der er bleven fastslaaet som møn- stergyldig for Bygninger af denne Art: Armerede Bue- og Dragerkonstruktioner, udførte af 2 eller 3 Lag ru Brædder, der sømmes sammen. Ved Udstillingen i 1888 blev denne Kon- struktionsmaade for første Gang anvendt i større Udstrækning, men det bør mindes, al Arkitekt, Professor Gnudtzmann er »Fa- der« til den, idet han først i 80erne over- byggede de store Rum i Skibsværftets Byg- ninger i Helsingør med disse lette Kon- struktioner. Noget nationalt dansk Særpræg har i Modsætning lil Udstillingsbygningerne i 1888 de paaAarhusudstillingen ikke, men om Imitation kan man ikke ret vel tale. Der er ikke gjort nogetsomhelst Forsøg paa at skjule eller pynte Materialet; de ru Brædder og Lægler, der var til Raadighed, er netop anvendt saaledes, at de gør den valgte Form naturlig, og saaledes, al der i Fladerne og Rummene frembringes flatterende Virknin- ger. Intetsteds er dette lydeligere end i den lange, lukkede Veranda — Spisesal — ved Hovedrestaurationen. Her er paa de tværs- gaaende Konstruktioner, der bærer Taget, sømmet en Række lodretstaaende Lægter, tilspidsede forneden. Dette simple Motiv 48