Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

3 dre blandet med Muld, hvorved Jorden faaer et graaligt Udseen- de, som især er kjendeligt hvor man gjoder svagt, eller der, hvor Hedejordernes Natur endnu kun lidet er forandret. Muldens Mængde beroer for en stor Deel paa den Gjodningsstand, hvori' Markerne ere holdte, og denne igjen .paa den Mængde Hoc, der av- les. Her gjelder derfor den Regel: at god Eng qjsr god Ager- mark i sin fulde Udstrækning; og naar man benævner de, langs med Ryggen af Landet beliggende Sogne som skarpe, i Sammen- ligning med dem, der stode til Aaemundmgerne og Marskengene, da er dette kun for saavidt rigtigt, som hine have færre Enge, og altsaa gjode svagere, eller ere mindre opdyrkede. Iovrigt varierer Mængden af Muld, saavidt Forfatteren har kunnet skjonne, imel- lem 1 og 5 Procent afJordsmonels Bestanddele; og Mulden be- finder sig i en mildere eller raaere Tilstand, eftersom den Gjodske, der bruges, er falden efter en god Fodring med Hoe, eller meget blandet med fremmede Materialer, fom Hedetorv og Lyng. Jor- dens Hang til at frembringe Lyng er saa stor, at dersom Ager- jorderne laae udyrkede i 20 Aar eller mindre, vilde upaatvivleli- gen hele Egnen blive forvandlet til en stor, ode Hede. Underlaget, Al, Iordlag i Dybden, Gruug, Leer, Mergel, Gvægsand, Dandaarer. Underlagets Beffaffenhed har en stor Indflydelse paa Sand- jordernes Frugtbarhed. Hvor der findes Leer i en Dybde af 1 Alen eller meer, uden mellemliggende Al, hvilket sidste desværre ofte er Tilfældet, og hvor Affald for det overflødige Vand ikke mangler, der kan Jorden ved en rigtig Dyrkning give gode Af- grøder af æug og Byg, men ei Hvede eller god Havre, og langt mindre AKrter. Men et saa heldigt Sammentræf er temmelig sjeldent. Langt oftere steder man paa GruuF eller Sand under Madjorden, hvilket Sand snart er hvidt, snart rodt, snart sort; .og da kan man kun i saadanne Somre, hvor Negn ikke mangler, vente taalclige Afgrøder af Nug og Byg, eller Boghvede; ja Jor- derne lide altid af mindste Torke, især da Al gjcrne plejer at være i Følgeskab med Sandet. Græsset, som her voxcr, er i ethvert (D