Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Ailscelde knapt og bortsvier ved en 14 Dages tørt Veir. *) Imid-
lertid har Græsset dog meget Fynd, eller er meget nærende, hvilket
de velholdte Besætninger, man flere Steder steder paa, bevise.
Hoist mærkeligt er det Conglomerat, kaldet Al, som i meer
eller mindre tykke Lag næsten overalt ligger udbredt under Ager-
storpen. Man inddeler Alen i 5 Klasser eller Arter, Sand-
eller Gruuaal, Steenal og Jernal. Sand- eller Gruusalen
bcstaacr af tæt sammenpakket Sand eller Gruus, forbunden med
Jernoxyd, der tjener dem som Bindingsmiddel.**) Dens Farve er
guul, rod eller sort, vel ogsaa graa, sandsynligviis eftersom Jer-
net besinder sig i en hoiere eller lavere Grad af Oxydation. Sand,
og. Gruusalen ere undertiden saa haarde, at man ikke kan grave
i dem, men maa bruge Jernstænger eller Hakker; dog lade de sig
i Almindelighed behandle med Spade. Naar Sand- eller Gruus-
Alen kommer for Dagen, henvittrer den meer eller mindre hastigt,
eftersom den er haard eller indeholder Jerndele, ofte ikke førend
et Par Aar.
Gteenalen bestaaer af sammenhobede smaae Steen, sjelden
større end almindelige Broesteen, saaledes at Mellemrummene ere
opfyldte med jernholdigt Gruus eller Sand, der undertiden endog
er leerblandet. Steenalens Haardhed eller Fasthed er ligesom ved
det foregaaende Slags meget forskjellig; dog lader den sig ial-
mindelighed gjennembryde med Jerngreb.
Jernalen har fuldkommen Udseende afJernerts, og kaldes der-
for ogsaa Myrejern, i Almuesproget: Gilder eller Sildersteen.
Den lader sig opbryde uden stor Besværlighed og ved Hjælp af
Jernstænger eller Muurbrcekkere, er ikke saa almindelig som de an-
dre Arter, og sindes kun paa side Steder, f. Ex. i Eng- eller Mo°
sebund. Den kan ligge mange Aar udsat for Luften uden athen-
*) I den tørre Sommer 1826 maatte, naar Koerne om Aftenen
bleve trukne hjem, sættes Mærker med Steen, for at vide hvor
man næste Dag kunde begynde igjen at toire. ^almindelighed
horer der 2 til 3 Tdr. Land for at græsse en Koe, og Toirene
maae være 6 til 7 Favne lange.
**) Efter Brcdsdorff bestaaer Sandalen af hydrotiscrctIernoryd, for-
bundet med Manganoryd, og maaskee undertiden med Kul, der
sammenkl !be Sander.