Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
4 Ailscelde knapt og bortsvier ved en 14 Dages tørt Veir. *) Imid- lertid har Græsset dog meget Fynd, eller er meget nærende, hvilket de velholdte Besætninger, man flere Steder steder paa, bevise. Hoist mærkeligt er det Conglomerat, kaldet Al, som i meer eller mindre tykke Lag næsten overalt ligger udbredt under Ager- storpen. Man inddeler Alen i 5 Klasser eller Arter, Sand- eller Gruuaal, Steenal og Jernal. Sand- eller Gruusalen bcstaacr af tæt sammenpakket Sand eller Gruus, forbunden med Jernoxyd, der tjener dem som Bindingsmiddel.**) Dens Farve er guul, rod eller sort, vel ogsaa graa, sandsynligviis eftersom Jer- net besinder sig i en hoiere eller lavere Grad af Oxydation. Sand, og. Gruusalen ere undertiden saa haarde, at man ikke kan grave i dem, men maa bruge Jernstænger eller Hakker; dog lade de sig i Almindelighed behandle med Spade. Naar Sand- eller Gruus- Alen kommer for Dagen, henvittrer den meer eller mindre hastigt, eftersom den er haard eller indeholder Jerndele, ofte ikke førend et Par Aar. Gteenalen bestaaer af sammenhobede smaae Steen, sjelden større end almindelige Broesteen, saaledes at Mellemrummene ere opfyldte med jernholdigt Gruus eller Sand, der undertiden endog er leerblandet. Steenalens Haardhed eller Fasthed er ligesom ved det foregaaende Slags meget forskjellig; dog lader den sig ial- mindelighed gjennembryde med Jerngreb. Jernalen har fuldkommen Udseende afJernerts, og kaldes der- for ogsaa Myrejern, i Almuesproget: Gilder eller Sildersteen. Den lader sig opbryde uden stor Besværlighed og ved Hjælp af Jernstænger eller Muurbrcekkere, er ikke saa almindelig som de an- dre Arter, og sindes kun paa side Steder, f. Ex. i Eng- eller Mo° sebund. Den kan ligge mange Aar udsat for Luften uden athen- *) I den tørre Sommer 1826 maatte, naar Koerne om Aftenen bleve trukne hjem, sættes Mærker med Steen, for at vide hvor man næste Dag kunde begynde igjen at toire. ^almindelighed horer der 2 til 3 Tdr. Land for at græsse en Koe, og Toirene maae være 6 til 7 Favne lange. **) Efter Brcdsdorff bestaaer Sandalen af hydrotiscrctIernoryd, for- bundet med Manganoryd, og maaskee undertiden med Kul, der sammenkl !be Sander.