Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

5 vittre, og ruster stærkt. - I Nørre Fardrup ved Ribe sindes den i saa store Stykker, at man opforer Diger deraf omkring Gaar- dene, men den sindes ogsaa ofte i Skikkelse af smaae runde Korn, ikke større end Rævehagel. Disse forskjellige Slags Al ligge i | til 1| Fod tykke Lag under Agerfforpen, dog i meget forskjcllig Dybde, da man under- tiden forst kommer til Alen efter at have gravet 2 til 5 Fod, men ofte ogsaa ikke kan tage en ordentlig Fure, uden at stode paa den. Steenalen ligger sædvanlig dybest, og hoie Marker have gierne nærmest til Alen. Med Undtagelse af Torvemoserne, nogle Enge og Agermarker, udgjor Alen overalt en Bestanddeel af Underlaget. Alle ere enige i at ansee Alen for en meget fladelig Sub- stants. Ligger den Overfladen meget nær, hvilket som sagt gierne er Tilfældet paa hoie Marker, lide disse saa meget mere af Tor- ke, da den tynde Agerskorpe, liig Jord, der hviler paa en Steen- broe, snart udtorres, uden paa ny at kunne trække Fugtighed fra neden af. I Stormveir bortblæser derfor ofte Jorden fra de speede Planter, saa atRodderne blottes. I al Fald bortsvier Græsset og Sæden forbrænder, eller bliver soelfkoldet. Hvor Alen er saa ncer, kan i Almindelighed kun avles en god Kjcerv efter Hvilen, og den er endda mange Farer underkastet. Nattefrost synes paa saadan- ne Steder at virke stærkest. Intet Træ trives længere, men gaaer ud saasnart det med sine Redder stader paa Alen, ja selv Lyngen holder sig kort naar Alen er for nær. Er Alen meget haard, mo- der den Vandet, og dette har da til Folge, at flade Marker længe om Foraaret holde sig fugtige og blive sure. Uffadelig kan den kun antages at være, naar den ligger meget dpbt, eller er los nok til at lade Vandet sie igjennem. Om Oprindelsen til Alen har man endnu kun Hypothcscr. Nogle have formeent at det jernholdige Vand, som undertiden fin- des i Vældene, kunde være Aarsagen til Alen. Men om denne Forklaring godt lader sig anvende paa den Al, som findes i Lav- ningerne og nltfaa især Jernalen, saa lader det sig dog ikke be- gribe, hvorledes det jernholdige Band fra Vældene kunde komme op paa de hoie Marker. Sporgsmaalet er desuden endnu kun halv besvaret; thi der bliver tilbage at vise hvorfra Ierndelcne hidrorc. ni