Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Andre holde for at Alen, i det mindste Steen- og Sanda- len, ere Precipitattr fra Opffyllingsperioden, og understøtte deres Mening med den Erfaring, at alle 5 Slags Al undertiden findes ved Siden af hinanden. Men Iernoxydet, som sammenbinder Sandet eller Stenene, ligesom Jernalen i Almindelighed, kunde dog gjerne være komne senere til. Bredsdorff, i sine Begyndelses-Grunde af Geognosien, frem- sætter folgende Forklaring over denne Sag: "Det hydrotiserede "Iernoxvd, forbundet med Manganoxyd, og maaskee undertiden "med Kul, som i Hedeegnene sammenklæber Sandet og danner ''den saakaldte Al, kan mueligen have sin Oprindelse af vegetabr- "liske Dele, som afsætte Jern til Vandet, hvilket derpaa trækker "sig ned i Sandet indtil en vis Dybde, og der precipiterer Ier- ''net. At Planterne have nogen Deel i dette Products Dannelse, ''bliver sandsynligt derved, at disse Lag gjerne holde sig ganske pa- "rallele med Lyngdækket, og mangle hvor dette fattes."— Forfat- teren maa i det hele istemme denne. Professor Bredsdorffs Mening. Vel paastaae selv de ældste Beboere, at Alen hverken tager til eller af, og ikke heller mærker man at Al mangler hvor Lpngdækkel er borte, eller at Hederne i det hele have et fierce Overflod af Al end de dyrkede Agermarker, ligesom der vel ogsaa kan findes Pletter uden Al urlder Lyngen. Men det kunde dog være, at Tilvcexten foregik saa langsom og umærkelig, at den ei lettelig opdagedes i en Menneskealder; thi noiagtige Undersøgelser ere ingensinde an- stillede. Ogsaa lod der sig nok tænke, at andre Vegetabilier saa godt som Lyngen kunde afsætte Jerndele, og at Vandet, ved at sie igjennem Jordskorpen, fordeelre disse i et saa ulige Forhold, at enkelte Pletter aldeles bleve forbigaaede, medens andre des stær- kere forsynedes dermed. At Alens Masse forøges, er desuden ikke ganske blottet for Autoritet. Hr. Hansen paa Hesselmed, Pa- stor Sommer og Sognefoged Peder Jacobsen ere af den Mening, at Alen aarlig tager til. De flutte sig dertil af den Omstæn- dighed, at Overgangen fra Al til Sand undertiden er saa umær- kelig at den neppe kan fljelneS; at saavel i Hederne som paa Agermarkerne Alen beholder sin vante Dybde, uagtet Madjorden aarlig maa antages at blive forøget. Ogsaa fra de forrige Ti- ders Historie drage de en saadan Formodning, i det de flutte fra