Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

140 den Tid, og mange erhvervede sig en ikke ringe Formue. Men Krigen udbrod, Næringerne standsede, flere Skibe bleve tagne af Fjenden, andre paa det Offentliges Regning reqvirerede til Norge, og den derfor erholdre Godtgjorelse ved Pengeomvæltningerne re, duceret til lidet eller intet. Kort, Sonderhoe gik tilbage i Vel- stand, og man maatte paa ny tage sin Tilflugt til Fiskeriet, saa at 10 til 12 store Baade igjen kom i Gang, nogle endog med 10 til 12 Mand. Da Freden vendte tilbage, tænkte enhver, som havde mindste Glimt af Haab, igjen al faae noget at virke med, og efter nogle faa Aar saaes Skibsbyggeriet atter i sin forrige Be- tpdenhed. I Aarene 1816, 17 og 18 vare jævnlig 3 til 4 Skibe paa Stabel, og de under Krigen tabte saaledes snart erstattede. Men 1824 var et uheldsvangert Aar. Om Foraaret forliste et Skib, og længere hen mod Esteraaret endnu et. Stormen den Zdie November gjorde et dybt Skaar i mange Familiers Velfærd og Frændekreds, 12 Skibe forliste, hvoriblandt 7 med Mandskab, og af de andre 5 blev næsten intet bjerget. I Aaret 1825 bleve 4 Skibe i Soen, hvoraf 2 med Mandskab. 4.826 forliste endnu 4, dog ingen Mand borte. Kort, 40 Huusmodre kom ved disse hyppige Skibbrud i Enkestanden *). Dog, de uforsagte Fanne- kere tabte ikke Modet. Enhver, som kunde gjore Udver for Penge, har stræbt at faae Skib igjen. Laan, Medredere fra Ribe, Hu- sum, Tondern, ja fra selve Amsterdam, have hjulpet mange til deres Maal, saa at i en Tid af 3 til 4 Aar 15 nye Skibe ers byggede og 5 gamle kjobte. Der bygges endnu, saa at det er at haabe, at det mistede Tal snart igjen vil haves. Skibenes Drægtighed er meget forskjellig, fra 1| til 25f, ja 30 Commerceloester. Over Halvparten af Skibene er under 10 Læster, 17 Skibe fra 10 til 15 Læster, 11 fra 15 til 20, og 5 over 20. I den senere Tid ere Skibene byggede storre end forhen brugeligt var. De mindre Skibe fare til Fohr og Sylt med Brænd- sel, nogle fore Brændsel, Hoe og Korn fra Hertugdømmerne til Derne, atter andre fare fra Høier, Tondern og Ribe til Altona, *) En Trostensengel for Sonderhoerne i alle disse Ulykker var den værdige Hr. Pastor Vinther, som med en sand Sjælesorgers store Kald soger ar virke paa fin Menighed.