Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
148 Landets Producter, hvorimod Landmanden igjen indkjober sine Fornødenheder af Kram- og Trævarer, Leerkar m. v., og Kjobere mangle der ikke. Hvad endelig Priserne paa Producterne angaaer, da ere disse aldeles afhængige af Sogningen i Udlandet. Kun i et Aar som 1826 har den indre Consumlion Indflydelse paa Priserne. Derimod stiger strap en Artikel, saasnart den bliver sogt paa fremmede Torve. Krig og Misvcext i Udlandet have derfor altid vrist sig velgjorende for Danmark. Men selv uden saadanne Lan- deplager vilde Handelen med vore Producter kunne blomstre, der, som ikke saa mange Stater havde antaget det i flere Henseender fordærvelige System, at ville regulere Handelen, især Kornhande- len. Forbudet mod Indførelsen af Korn i Engeland har i saa Henseende fladet os messt. Man fortælle os længe nok, at En- geland selv producerer sit Forbrug af Korn, og altsaa ingen Til- førsel trænger til. Uden Handelsspærring vilde saadant aldrig være skeet; thi den engelske Landmand kan ikke holde Priis med Agerbrugeren paa Fastlandet. Imidlertid er det dog altid en Trost for os, at uagtet alle de Hindringer, Fremmede have lagt i Veien for vor Kornhandel, denne dog har vidst at staffe et Af- løb for vor Overflod, og at Priserne i de sidste 3 til 4 Aar ere komne i et noget gunstigere Forhold til Productionsbekostningerne, Phcenomener, som maa forklares af Hollændernes og Hamborger- nes store Capitalforraad, der have tilladt dem at speculere med vort Korn, om end Udsigterne til en Rente have været sierne, faa» ledes ogsaa den sig meer ordnende Tingenes nye Gang, og den noget forbedrede Qvalitet af vore Producter, maaflee ogsaa den aarlig tiltagende Folkemængde i Europa, skjondt Virkningen deraf neppe endnu kan have viist sig i nogen synderlig Grad, men hvoraf dog udgaaer noget Haab om en bedre Fremtid.