Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

149 17. Markfred, Hegn. ^Vtorste Parten afAmtet kan rose sig af en god Markfred. Især have Vester Herred og Egnen ved Mogeltonder længe, der skges over i 50 Aar, været i Besiddelse af dette Gode. Toning og Vogtning ere fornemmeligen de Midler, ved hvilke Markfred er op- naaet. Kun i Egnen ved Mogeltonder er den en Folge af Jnd- groftninger. Imidlertid maa man ikke troe, at Mvret derfor bliver ubenyttet.*) Naar det naaer hen i October, gaae Crea- turene overalt lose; men hvor Hegn mangler, sorger Enhver ved Vogtere for, at fremmede Marker eller Vintersæden ikke overfares; dog tages det naturligviis ikke saa noie, om et Hoved paa denne Aarstid kommer over Markeskjellet. Meest tilbage i dette Punct er den nordligeDeel afAndst Herred, ligesom tildeels ogsaa Malt Herred, og endnu hores her jevnligenKlager over denUvillie, man paadrager-sig, ved at bringe Lovens Midler i Anvendelse. Imid- lertid forandre Anskuelserne sig meer og meer, og paa flere Steder er i de sidste Aar tilvejebragt en taalelig Markfred. I Marskby- erne ved Ribe er det Skik at lønne en Markmand, som har Op- syn med, at intet Creatur gaaer lost udenfor de indgroftede Fenner, og træffer han et saadant, tegner han Eieren for j til 1 ß. lybsk. Men saasnart Kornet er indhostet, slaaes los, og da er det ogsaa for det meste forbi med Markfreden, især dersom Vandfloderne fkulde forjage Creaturerne fra Engene. Lignende Markmænd hol- des ogsaa i den hoiere liggende Geest imellem Ballum og Mogel- tonder. Hegn af nogen Betydenhed sindes kun i den sydostlige og syd- vestlige Deel af Amtet. I den sydostlige Deel have Seest. og *) Om Forskjellcn imellem Opgivelsen og Afbenyttelsen af 8Evrct, see Veile Amts Beskrivelse.