Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

150 Hjarup Sogns ved Colding det meste Hegn, almindeligviis: be- plantet Jordvold. Men saa godt eller saa stærkt Hegn, som i det tilstedende, og med mere lerede Jorder begavede Tyrstrup Herred i Hadersleb Amt, findes langt fra ikke her. Ikke heller er Ager- marken inddeelt i saa mange smaae Kobler, saa at Koerne maae holdes toirede, istedetfor at i Tyrstrup Herred alt Qvæg, selv Faar, hvoraf dog kun holdes faa, gaae lose hele Sommeren i de ind- hegnede Kobler. Næst herefter har Leierskov Sogn, især Ferup Bye, det meste levende Hegn. I Gjesten-, Veerst- og Jordrup Sogne ere Skovlodderne omgivne med Niisgjerder, snart ovenpaa en Jordvold, snart uden en saadan. I den sydvestlige Deel af Amtet kjendes intet andet Hegn end Grofter, som til dette Diemed gjores 3 Alen vide og 2 Alen dybe. Hermed ere ikke alene de mange smaae Lodder eller Fenner i Marskengene overalt omgivne, men selv den hoiere liggende Geest imellem Troiborg, Ballum, Hoier og Mogeltonder har valgt denne Hegnsmaade, og man seer her overalt Markerne ind- groftede i smaae Lodder af 6 til 7 Dematers Omfang. Creaturerne gaae i Hvileaarene lose i disse Indhegninger, og som Tvangs- middel bruges alene at koble dem sammen.*) At denne Hegns- maade svarer til Diemedet, maa man slutte af de mange Aar den allerede har været brugt, men rigtignok holdes Grøfterne overmande vel oprensede. Pastor Hansen i Ballum siger, at han ikke har fundet Ufred ftorre her end paa Als, hvor dog saa gode Knikker haves. Imidlertid vilde dog store Hovmarker neppe lade sig ind- frede paa denne Maade; thi jo storre Qvcegflok, des storre Van- skelighed med at styre Creaturerne, hvorimod nogle faa Hoveder gaae mere rolige indenfor det dem anviste Rum. Troiborg er maaftee et Veviis herfor. DenneHovedgaardsMarker ere, tvcrt- imod almindelig Skik og Brug, indhegnede med Jordvold og Groft, og Creaturerne holdes desuden toirede. Som bekjendt *) Koer, Stude eller Qvier ere koblede parvüs til en Vom eller et Stykke Træ, 4 til 5 Tommer tykt og 1» Alen langt. Faar gaae 3 sammen, et ved hver Ende af en ligebenet Triangel, som dan- nes af 3 alenlange Kjepye. Undertiden bruges et ligearmet Kors, hvortil 4 Faar kloves.