Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
151 foretrække ogsaa Engelænderne, der saa meget ynde Losgang, smaae indhegnede Lokker for store. Imidlertid maa her dog be- mærkes, at Toiring af Fedeqvceg eller stort Qvceg mere og mere udbreder sig; thi Creaturerne have da ikke Lejlighed at bevæge sig saa meget og trives altsaa bedre; men Studene maae da hele Sommeren holdes i Heel, for at forebygge at de bisse. Dette er nokHovedgrunden, hvorforncrsten alle store Studeholdere foretrække Toiring for Lesgang. At mindre Græs derved skulde medgaae, som almindeligviis troes, stemmer ikke overeens med Forfatterens Erfaring. Forresten finder den omtalte Hegnsmaade naturligviiS kun Anvendelse hvor Underlaget er leret. Udenfor de omtalte Districter er Hegn meget sjeldent. Varde har sin Agermark indhegnet imellem Mand og Mand, men Heg- net er ikke andet end simpel Jordvold, uden mindste Plantning. Lignende Indhegninger bemærkede Forfatteren paa Endrupholm, Hesselmed, ved Landsbyerne Holm i Vester Herred, og Thistrup i Dster Herred. Men desværre, disse Exempler give intet synder- ligt Haab om at see dem efterfulgte. Intet Sted freder Hegnet tilborligen, og de paa Digerne plantede Buste ere enten uddøde, eller see meget forknytte ud. Det øvrige Hegn indskrænker sig til de Jordvolde afHede- eller Maartorv, som opfores omkring Ha- verne eller Gaardspladserne, og som aldrig groe til, men efter nogle faa Aars Forlob forfalde og maae opreises af nyt. Hist og her ere Engene dog godt indfredede ved Grøfter. Nyt Hegn opreises kun i de østlige Sogne af Andst Herred, hvor denne Sag begunstigeS af Skovenes Nærhed og et mere vandholdende Underlag. Mere vestlig tænker ingen herpaa, ja Opførelsen af Hegn ansees som et forgjeves, og, formedelst Mar- kernes Omfang, uoverkommeligt Arbeide. Steendiger er der, af Mangel paa Steen, enkelte Sogne undtagne, ikke at tænke paa. Jordvold groer aldrig rigtigt sammen i den lose Jordbund, og strider derfor efter nogle Aars Forlob nej). Diger af tilkjorte Maartorv kunne, formedelst Besværligheden af det dermed for- bundneArbeide og deres ringe Varighed, kun anvendes i detSmaa. Plantning paa Diger lykkes ikke, i det mindste ikke paa den hidtil brugte Maade. Podningerne kunne vel groe et Aarstid eller to.