Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
foretrække ogsaa Engelænderne, der saa meget ynde Losgang,
smaae indhegnede Lokker for store. Imidlertid maa her dog be-
mærkes, at Toiring af Fedeqvceg eller stort Qvceg mere og mere
udbreder sig; thi Creaturerne have da ikke Lejlighed at bevæge sig
saa meget og trives altsaa bedre; men Studene maae da hele
Sommeren holdes i Heel, for at forebygge at de bisse. Dette er
nokHovedgrunden, hvorforncrsten alle store Studeholdere foretrække
Toiring for Lesgang. At mindre Græs derved skulde medgaae,
som almindeligviis troes, stemmer ikke overeens med Forfatterens
Erfaring. Forresten finder den omtalte Hegnsmaade naturligviiS
kun Anvendelse hvor Underlaget er leret.
Udenfor de omtalte Districter er Hegn meget sjeldent. Varde
har sin Agermark indhegnet imellem Mand og Mand, men Heg-
net er ikke andet end simpel Jordvold, uden mindste Plantning.
Lignende Indhegninger bemærkede Forfatteren paa Endrupholm,
Hesselmed, ved Landsbyerne Holm i Vester Herred, og Thistrup
i Dster Herred. Men desværre, disse Exempler give intet synder-
ligt Haab om at see dem efterfulgte. Intet Sted freder Hegnet
tilborligen, og de paa Digerne plantede Buste ere enten uddøde,
eller see meget forknytte ud. Det øvrige Hegn indskrænker sig til
de Jordvolde afHede- eller Maartorv, som opfores omkring Ha-
verne eller Gaardspladserne, og som aldrig groe til, men efter
nogle faa Aars Forlob forfalde og maae opreises af nyt. Hist og
her ere Engene dog godt indfredede ved Grøfter.
Nyt Hegn opreises kun i de østlige Sogne af Andst Herred,
hvor denne Sag begunstigeS af Skovenes Nærhed og et mere
vandholdende Underlag. Mere vestlig tænker ingen herpaa, ja
Opførelsen af Hegn ansees som et forgjeves, og, formedelst Mar-
kernes Omfang, uoverkommeligt Arbeide. Steendiger er der, af
Mangel paa Steen, enkelte Sogne undtagne, ikke at tænke paa.
Jordvold groer aldrig rigtigt sammen i den lose Jordbund, og
strider derfor efter nogle Aars Forlob nej). Diger af tilkjorte
Maartorv kunne, formedelst Besværligheden af det dermed for-
bundneArbeide og deres ringe Varighed, kun anvendes i detSmaa.
Plantning paa Diger lykkes ikke, i det mindste ikke paa den hidtil
brugte Maade. Podningerne kunne vel groe et Aarstid eller to.