Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
* 152 I men naar be hpe Diger udtsrres gaae de ub*), I fugtigt Land gaaer det bedre. Dog vil Terlmann have fundet, at den eneste tjenlige Bust hertil er den store Vidie (Salix cinerea), som sin- des hist og her i Moserne. Den er varig og buffer godt, men maa ikke forvexles med en anden Salix, udentvivl aurita, som ogsaa voxer i Moserne, men flet ikke duer da den er en Dværg- plante. Salix viminalis og triandrfa kunne vel groe, men staae langt tilbage for cinerea, da de hverken buste saa godt eller ere saa varige, og forlange desuden et meget bedre Jordsmon. Hvilket Udfald de hidindtil gjorte Forsag med at opforeHegn i Nibe Amt have havt, kan, foruden de! alt anforte, endnu fol- gende Exempel fra Gamst Proestegaard vise. Strax efter Hr. Pa- stor Junghans's Ankomst til Kaldet lod han sin hele Agermark og sine Enge indhegne med 824 Favne Jorddige og 248 Favne Groft. Men det viste sig snart, at Hegnet ikke kunde værne for Faar eller Ungqvæg, og ikke heller havde Varighed. Et senere anstillet Forsøg med at indhegne en Grønning i Heden blev ikke lønnet med et bedre Udfald. Resultatet af dette Capitel bliver altsaa: at Vogtning og Toiring for det forste ere de eneste sikkre Midler for at tilveje- bringe Marksred i de sandige Hedeegne, og at det er megen Tvivl underkastet om levendeHegn nogensinde vilkunneblive almindeligt. Naar man imidlertid tager i Betænkning hvor vigtig Ly er for de sandige Marker, kan det Dnske, at see Vesteregnen beplantet med levende Hegn, ikke saa let opgives af Fædrenelandsvennen. For- fatteren mener derfor, at denne Sag endnu fortjener noiere at for- søges. Maaffee en Blanding af Eeg, Birk og Torn vilde være passende for de sandigeJorder. Maaskee at man gjorde bedst i at plante paa den flade Jord, eller i det hoieste at opføre meget lave Diger. Maaffee at det vilde være nok at gjennembryde Alen for at faae Buskene til at lykkes. Vedholdende Flid, Taalmodig- hed. Tænksomhed og fuldkommen Markfred, ere imidlertid nød- vendige Betingelser ved saadanne Forsøg. *) Ved at floife gamle Diger, endog 2 Alen tykke, har man fundet dem indvendig saa rorre som Aske. Dette kan imidlertid ogsaa finde Sted paa Leerjorder.