Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
* 152
I
men naar be hpe Diger udtsrres gaae de ub*), I fugtigt Land
gaaer det bedre. Dog vil Terlmann have fundet, at den eneste
tjenlige Bust hertil er den store Vidie (Salix cinerea), som sin-
des hist og her i Moserne. Den er varig og buffer godt, men
maa ikke forvexles med en anden Salix, udentvivl aurita, som
ogsaa voxer i Moserne, men flet ikke duer da den er en Dværg-
plante. Salix viminalis og triandrfa kunne vel groe, men staae
langt tilbage for cinerea, da de hverken buste saa godt eller ere
saa varige, og forlange desuden et meget bedre Jordsmon.
Hvilket Udfald de hidindtil gjorte Forsag med at opforeHegn
i Nibe Amt have havt, kan, foruden de! alt anforte, endnu fol-
gende Exempel fra Gamst Proestegaard vise. Strax efter Hr. Pa-
stor Junghans's Ankomst til Kaldet lod han sin hele Agermark og
sine Enge indhegne med 824 Favne Jorddige og 248 Favne Groft.
Men det viste sig snart, at Hegnet ikke kunde værne for Faar eller
Ungqvæg, og ikke heller havde Varighed. Et senere anstillet Forsøg
med at indhegne en Grønning i Heden blev ikke lønnet med et bedre
Udfald. Resultatet af dette Capitel bliver altsaa: at Vogtning
og Toiring for det forste ere de eneste sikkre Midler for at tilveje-
bringe Marksred i de sandige Hedeegne, og at det er megen Tvivl
underkastet om levendeHegn nogensinde vilkunneblive almindeligt.
Naar man imidlertid tager i Betænkning hvor vigtig Ly er for de
sandige Marker, kan det Dnske, at see Vesteregnen beplantet med
levende Hegn, ikke saa let opgives af Fædrenelandsvennen. For-
fatteren mener derfor, at denne Sag endnu fortjener noiere at for-
søges. Maaffee en Blanding af Eeg, Birk og Torn vilde være
passende for de sandigeJorder. Maaskee at man gjorde bedst i at
plante paa den flade Jord, eller i det hoieste at opføre meget lave
Diger. Maaffee at det vilde være nok at gjennembryde Alen for
at faae Buskene til at lykkes. Vedholdende Flid, Taalmodig-
hed. Tænksomhed og fuldkommen Markfred, ere imidlertid nød-
vendige Betingelser ved saadanne Forsøg.
*) Ved at floife gamle Diger, endog 2 Alen tykke, har man fundet
dem indvendig saa rorre som Aske. Dette kan imidlertid ogsaa
finde Sted paa Leerjorder.