Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

153 18. Qvægavl. kvægracer, deres Behandling, Mciericr, Tillæg, Foderstude, Stald- ning, mislykket Forsag med at bringe Studehandelen paa Holland i Gang igjen, Antal af Qvcrg i Forhold til Arealet. (kvægracer. 3 Ribe Amt har man 3 Racer af Hornqvceg. 1) Den gamle jydske 2vace, som endnu udelukkende holdes i Andft- og Slaugs Herreder, men i de ovrige Partier af Amtet meer eller mindre er fortrængt af en Bastardrace, vi siden komme til at omtale. Dette Qvæg er sort eller graat, snarere smaat end stort, men for det meste ganske godt proportioneret, hvad man kalder plat. Kun i Slaugs og de nordlige Partier af Andst-, Malt« og Gjording Herreder er Qvæget noget spidst og hoibenet, men dog altid meget noisomt og triveligt. I det hele ftaaer denne Race dog langt tilbage for det Qvæg, som holdes i Thye, Vensyssel og Salling, og de Stude, som tillægges, kunne langtfra ikke maale sig med Studene fra hine Egne. 2) Det, af vor hensovede Diborg kaldte Zalve-Marsk- qvæg imellem Ribe og Tondern, etQvcegslag, der har meget til- fælleds med den ægte Marskrace, men er mindre. Lodet er mør- kerødt, sjeldnere sort. Hornene korte og tykke. Bygningen god, dog ikke udmærket, hverken hoi- eller lavbenet, lang- eller kortli- vet, grov- eller fiinknoklet. Derimod er Ribbebygningen fortrin- lig, og en hængende Bug sees sjeldent. Racen er meget trivelig og ikke seen til at voxe. Studene ere allerede i 4fcc Aar ligesaa store som deres Staldbrodre fra Jylland i 76c eller 8bc Aar. En saa- dan Slud, naar den er feed, veier 6 til 800 Pd. Imidlertid ere de unge 4 Aars Stude ikke meget tælgrige. Hvad Koerne an- gaaer, da er der en ftor Forskjel imellem dem, som Malkekoer be- tragtede. Mangen Koe af mindre Race giver ligesaa megen Melk. Dog er det vist, at naar man kan være saa heldig at træffe et udmærket Individ, giver det vel den dobbelte Melk, og selv