Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 154
Floden stal vcere feed. En Koe, der snart stal kalve, bliver betalt
med 20 til 30 Rdlr. Crt. Gode Tyre til Racens Forplantning
holdes, og den store Overeensstemmelse i Bygning, som man ved
dette Qvccgflag overalt bliver vaer, viser den faste Typus, det har
cpnaaet. Virkelig ere vanskabte Creaturer temmelig sjeldne, i
det mindste har det forekommet Forfatteren saaledes. Hvoronskeligt
at man i Jylland vilde efterligne dette Exempel, og ikke vise sig saa
ligegyldig ved Valget af Tyre. (Man behage i dette Punct at
eftersee Veile Amts Beskrivelse).
5) Det Zdte Slags Qvæg er egentlig en Bastard af de fo-
regaaende to Racer, og sindes fornemmeligen i den vestlige Deel
af Amtet. Hvorlcenge dette Qvægflag har været til vides ikke
bestemt. I Egnen af Rorholm var Etatsraad Teilmann den
forste, som 1780 lod komme 10 Koer og 2 Tyre fra det Slesvigske.
Det rode Lod og Størrelsen yndedes, hvorfor Kalvene stærk søgtes
til Tillæg, og hele Omegnens Qvceg snart sammenblandedes med
hiin Race. Formodentlig have dog nok flere paa samme Tid la-
det komme Tyre fra Marsken, og i Ribe har Krydsning sand-
synligviis allerede tidligere fundet Sted. Paa de Steder, hvor
Pleien har været god, er dette Qvceg ligesaa stort, som dets Stam-
mefædre hiin Side Grcendsefljellet; men ffjondt ogsaa rodt, er det
dog meget lysere af Lod, og har trindere, samt længere Horn. Li-
geledes er det almindeligviis mere lavbenet, langstrakt, og haren
mere hængende Bug, lutter Kjendemærker paa Tilværelsen afjydst
Blod*). Udmærkede Individer findes i Ribe, men især hos Sog,
nefogden Anders Mortensen paa Gammelgaard i Dlgod Sogn,
samt hos en Broder af samme, der boer ikke langt derfra. Og-
saa i Hodde- og Lunde Proestegaarde saae Forfatteren ret smukke,
store Koer, men som dog forekom ham noget hoibenede, og mindre
*) Som bekjendt vrage Holstenerne Stude med morkerodt Lod og
korte, budte Horn. Men er Farven lyserod og Hornene trinde,
gaae saadanne Stude dog endnu med, fordi de ansees at besidde
mere af den jydske end Marsk'racensEgenheder. Lodet ogHornene
crc derfor ikke saa uvæsentlige Individualiteter, som nogle have vil-
let lade dem gjelde for. Tverti,nod komme de altid meget til Hjælp
for ar efterspore en Races Herkomst.