Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
af en Brønd i Bcekbelling traf man Mergel i en Dybde af 8 til
10 Alen. Mergelen ligger i Almindelighed i tynde Lag af ringe
Udstrækning, saa at man, naar Mergelen er gjennemgravet, ste-
der enten paa Leer, aldeles blottet for Kalk, eller paa Sand. Dog
er det langt fra at være overalt saaledes. J Brorup-, Malt- og
Weien-- Sogne finder man ikke alene Mergel i Lag af stor Ud-
strækning, men har almindeligviis ikke heller over 1 eller 2 Alen
dertil. Ei heller kommer man altid til Bunds i Mergelgravene,
og skeer end dette, er Laget ofte meget betydeligt. Paa Spn-
derskov saae Forfatteren 2 Mergelgrave, 10 til 12 Alen dybe; iden
ene var man kommen til Sandet, i den anden ikke. Forresten
sindes Mergelen saavel paa hoit som sidt og fladt Land, men i
de Partier af Amtet, som ere fattigst paa Mergel, dog fov det
meste kun paa side Steder eller paa Holdningen af Vakker ned mod
Aaer og Bække. Som et Exempel paa, at Mergelen sindes i me-
get hoie Situationer, kan her anføres en Mergelgrav, beliggende
nogle Hundrede Skridt osten for Lceborg Kirke, et af de hoieste
Puncter i hele Amtet. Mergelen selv er gjerne blandet med
Sand og derfor temmelig sprod. Dog er dette ikke saaledes over-
alt. I Brorup Sogn og paa Hovedgaacden Estrup finder man
mere leerblandet Mergel, og paa Prcestegaardsmarken i Use saae
Forfatteren en feed, blaagraa Mergel, der ingen Sand syntes at
indeholde. Kalkmergel er vist meget sjelden. Degnen Houboll
troer at der i Hesselhoved, Thistrup Sogn, sindes et Slags Mer-
gel, som kan henregnes hertil. Paa de fleste Steder bliver Mer-
gelen, naar man trænger i Jorden, blaagraa. Kalkklippe er intet
Steds bemærket, men man har dog paa enkelte Puncter fundet
Kalkjord eller Kalktuf, saaledes i Dollerup, Skanderup Sogn, og
ved Gaarden Dpemos i Jernved Sogn. Paa sidste Sted ligger
Kalken i et tyndt Lag af et Qvarteers Tykkelse imellem Mergelen,
lobende i en horizontal Stilling fra West til Ost. I Dollerup
var Forraadet af Kalkjord ligeledes hoist ubetydeligt, og er for
lange siden opbrugt. Smaae Kalksteen eller Keidestykker sindes
iovrigt her, somiDsteregnen, meget ofte imellem Mergelen. Ved
Gaarden Dpemos er der funden Muslingskaller, og paa Synder-
ftov flal en Arbejder have fundet et Stykke Rav i Mergelen. Pe-
trefaeter ere fjeldne og hoist ubetydelige.