Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
9 Det sidste bekjendte Jordlag, som ligger under alle de foregaa- ende, er <Uvægsandet, et Slags stridt, graat Sand, som for- medelst sin Lighed med Sandet ved Strandbredden ogsaa kaldes grant ^avsand. Her fremvcelder Vandet, og næar man vil staffe sig en paalidelig Brand, maa man derfor altid arbeide sig igjennem Sandet, Gruset, Leret eller Mergelen, til man naaer O.voegsandet. Gode Bronde ere derfor paa hore Steder meget dybe, ikke sjelden 18 til 20 Alen. Det almindeligste er dog 8 til 10 Alen. I Lonne, Oxbye og Hoe Sogne, samt paa Fanoe, kun 3 til 4 Alen. Vandet er i Almindelighed godt og reent af Smag. Kun faa Steder finder det modsatte Sted, f. Ex. i den nordre Deel af Thistrup Sogn, men Brøndene ere her gravede i et fidtet med Leer svængret Sand. Paa Fanoe er Vandet brak, en Folge af den side Beliggenhed ved Havet. Jernholdigt Vand er temme- lig sjeldent, og findes scedvanligviis kun i enkelte Væld. Hvor tykt et Lag Qvcegsandet danner, eller hvad nedenunder kommer, er ubekjendt. Zeder, Maar, Lyng. De samme Jordlag, som forhen ere omtalte, findes ogsaa i Hederne. Den eneste Forffjel, man her bliver vaer, erdetMaar- lag, som danner sig under Lyngdoekket og hvori Lyngen vegeterer. Dette Maarlag er af meget forskellig Tykkelse, fra 1 til 4 Tom- mer, og er altid meer eller mindre blandet med Sand. Maaret selv bestaaer af UdgaaedeVegetabilier, især Lyng, som ved den gar» veagtige Stof, den sidste besidder, forhindres fra fuldkommen at op- løse sig. Maaret kan betragtes som en Mellemting imellem Muld og Torv, og nærmer sig vist ofte sidste, især hvor Grunden er noget fugtig. Naar Heoerne opdyrkes eller ploies, forvandler Maa- ret sig lidt efter lidt til Muld, og Overfkorpen faaer da ganske der samme Udseende som gamle Agermarker. Men naar Maarla- get er noget tykt, eller Maaret besinder sig i en meget raa Til- siand, oploser del sig kun langsomt, med mindre Mergel, Gjod. fle eller Aske paafores. Maaret tjener som et vigtigt og almindelig afbenyttet Brcen- dematerial, i det man afskrceller Overfladen af Hederne i 2 til 3