Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Tommer tykke Torv, f Alen i Qvadrat, og som kaldes: Soier,
Skuer, Flager, Fladtorv eller flet hen Torv. Ogsaa til at blan-
de med Gjodsken og forege samme, tjene disse Torv som et for-
trinligt og meget afbenyttet Material. Hvorlænge det varer in-
den Maarlaget paa ny fremavles, beroer ganske paa Grundens
Beffaffenhed. Staaer Lyngen paa det bare Sand, uden Iblan-
ding af Maar, kan vel medgaae 50 til 100 Aar. Er der derimod
bleven et Lag Maar tilbage, kan det skee i 20 til 25 Aar.
Lyngen voxer frodigst i dybt Maar, og hvor Maarlaget er
borttaget holder den sig kort; Bunden vil ogsaa gjerne tilvoxe med
Rensdyrmos [Lichen RangiferinusJ. Herpaa kunne de saa-
kaldte Sande (Strækninger af Flyvesand) og andre magre Plet-
ter, hvor intet uden Gruus eller smaae Steen sindes, tjene til
Beviis. Imidlertid finder man ogsaa kort Lyng paa saadanne
Steder, hvor Maarlaget er betydeligt, hvilket da kommer af den
Fugtighed, Jorden lider af, og som Lyngen ikke taaler. For god
fan Jorden ikke let være for Lyngen, men paa et muldrigt eller
velgjodsket Jordsmon har Græsset mere Kraft, og holder derfor
Lyngen længere borte. Hvor man gjoder godt, viser Lyngen sig
forst i 86e eller 10bc Aar efter Hvilen, men almindeligviis sprin-
ge Baarene (Agre, som hvile) allerede med Lyng i 5te eller 6tc Aar,
ja ofte længe for. Lyngens Længde tjener som et temmelig sikkert
Kjendemcerke paa Iordsmonets Beffaffenhed. Hr. Pastor Kra-
rup i Veile, som har opholdt sig 27 Aar i en Lpngegn af Ribe
Amt, giver folgende Forklaring herom:
Hvor Lyngen er lang og hoi, blandet med guult Mos eller
Græs, er Grunden sædvanlig en Blanding af Muld og Sand,
tjenlig til Ploieland.
Hvor Grunden er bedækket med et tykt Lag Maar eller Tor-
vejord, kan Lyngen vel ogsaa være stærk af Vcext, men her findes
intet Græs eller guult Mos-
Hvor Alen er t Nærheden og Muld ikke sindes, men kun et
tyndt Lag Maar eller gruusagtigt Steenal, er Lyngen altid kort
og sædvanligvns blandet med hvidt Mos.
Hvor Iordsmonets Bestanddele ereMuld af det bedre Slags,
tillige med Leer, er Lyngen vel ogsaa kun kort, men Grundens
Beskaffenhed giver sig sædvanlig tilkiende ved bedre og mere Græs