Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
imellem Lyngen, ligesom ved enkelte for Lyng blottede Pletter,
som ikke sjelden fremvise Hvidklever.
Lyngen skyder saavel af Roden som af Froe. Blandt Ban-
derne i Skads-, Gjording- og Malt-Herreder er det en almindelig
Mening, at Lyngen bliver ved at voxe eller tage til i Væxt i 7
Aar; dog mene andre at dette Tidsrum er for kort angivet, og regne
10 Aar. Men hvorlcenge den vegeterer eller holder sig i Live,
vides ikke bestemt. Nogle mene til det 146c, andre til det 30te
og atter andre til det 40be Aar. At i al Fald den udgangne
Lyng erstattes ved nye Skud eller Planter, bevise vore bekjendte
Heder, som endnu blomstre ligesom de i Mandsminde og længere
have blomstret. For 25 Aar siden skal Lyngen, fortceller Hr.
Houboll, have været næsten henvisnet overalt, men i de sidste 20
Aar igjen viist en frodigere Vegetation, hvilket ogsaa af andre
bekræftes. At Lyngen, som nogle have meent, engang har for-
trængt andre Planter og igjen vil fortrænges af saadanne, er der-
for ikke sandsynligt. Vist er det imidlertid, at Lyngen undertiden
gaaer ud i hele Strækninger, eller som det kaldes afbider sig
selv, og da fremkomme vel ogsaa store grønne Pletter, især der-
som Lyngen har været meget lang eller Grunden i Fortiden ploiet.
Disse Grønninger have ganske Udseende af Agre, der længe have
hvilet, og afgive en ret god Græsning for Faar. Dog varer
denne Herlighed ikke længe; thi ester faa Aar vinder Lyngen sit
gamle Herredomme. Men om denne Forsvinden af Lyngen bor
tilskrives Alder, Jordsmon, Veirlig, eller tilfældige Omstændig-
heder, er uafgjort, sandsynligviis alle disse Aarsager tilsammen,
især de to forste. Den erfarne Landmand Hr. Hansen paa Hes-
selmed paastaaer: at en saadan Afbiden af Lyngen kun finder
Sted, hvor Underlaget er godt eller uden Al. Eieren af Roi-
gaard i Andst Herred Peder Veirup, en meget stedkyndig Mand,
siger, at naar Lyngen fredes, og kommer til at lukke sig, gaaer
Roden efter nogle Aars Forlob i Forraadnelse og Lyngen falder
af. At haard-Frost om Foraaret eller meget terre Somre bringe
Lyngen til at visne, menes vel ogsaa, men synes dog noget
usandsynligt, i det mindste maa der vist mere til at bevirke det
Phenomen, thi man seer ofte at Lyngen kan være i fuld Grode
ved Siden af de Pletter, hvor den er gaaet Ud.