Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Hvor Lyngen idelig afhUgges, bortraskes, afbrcendes og
mange Flager skjceres, eller Hederne afbenyttes til Græsning, der
seer man næsten aldrig atLyngen gaaer ud, formodentlig fordi den
derved idelig forynges. Disse Midler ere derfor aldeles utilstræk-
kelige til at udrydde Lyngen. Derimod er saavel stagende som
rindende Vand Lyngens Dod, og den torreste Hede lader sig ved
Vanding forvandle til en frugtbar Eng. Degnen Houboll i Thi-
strup har ved to til tre Aars Vanding fuldkommen forbedret en
med Lyngspring overtrukken Eng. Denne Vandets Virkning er
Grunden til de Grønninger, man hist og her træffer iHederne, og
som alene hidrøre af Vandskader eller Vandlob om Vinteren, men
derfor ikke heller maae forvexles med hine periodiske Grønninger.
Udrorres saadanne Pletter, tilgroe de med Lyng.
Hedebrynde indtræffer i Ribe Amt som andre Steder, dog
naturligviis mindre hyppig hvor Byerne ikke ligge langt fra hin-
anden, da der her er flere Hænder ved Haanden til at dæmpe Ilden.
Bryndens afstedkommes ved Uforsigtighed med Pibe- og Madild,
som de Folk, der grave Torv, have med sig, eller ved Brænding af
Asketorv, ogsaa ved at afsvre Lyng paa Land, der skal opbrcekkes.
Naaer Branden heelt igjennem Maaret, da kan der undertiden
fremkomme Flyvesand, og i dette Tilfælde varer det meget længe
inden Lyngen kommer igjen. Men i Almindelighed have Hedebryn-
dene ikke meget at betyde. Efter et Par Aars Forlob viser Lyngen
eller Græsset sig igjen, og Hedens Beskaffenhed er uforandret, grces-
blandet hvor der for vac Græs, og reen Lyng hvor Bunden forer
dette med sig.
Saa morkt og ufrugtbart et Udseende store Lyngheder end
have, ere de dog langt fra at være uden Nytte. I mange Egne
afgive de, som forhen bemærket, et aldeles uundværligt Brændema-
lerial, hvortil ikke alene Fladtorvene, men ogsaa Lyngen afbenyt-
tes, sidste især til at bage ved. Næsten hele Tillægget af Ungqvceg
og en Mængde Faar finde deres Ophold om Sommeren iHederne,
ja Lyngen maa ofte komme til Hjælp ved Vinterrogtningen, naar
Fodertrang indtræffer. Til at forege Gjodffen tjene bande Flad-
torvene og Lyngen. Ogsaa kil at tække med er Lyngen meget
anvendelig, og afgiver ved et Underlag af Langhalm et fuldkom.