Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
12 Hvor Lyngen idelig afhUgges, bortraskes, afbrcendes og mange Flager skjceres, eller Hederne afbenyttes til Græsning, der seer man næsten aldrig atLyngen gaaer ud, formodentlig fordi den derved idelig forynges. Disse Midler ere derfor aldeles utilstræk- kelige til at udrydde Lyngen. Derimod er saavel stagende som rindende Vand Lyngens Dod, og den torreste Hede lader sig ved Vanding forvandle til en frugtbar Eng. Degnen Houboll i Thi- strup har ved to til tre Aars Vanding fuldkommen forbedret en med Lyngspring overtrukken Eng. Denne Vandets Virkning er Grunden til de Grønninger, man hist og her træffer iHederne, og som alene hidrøre af Vandskader eller Vandlob om Vinteren, men derfor ikke heller maae forvexles med hine periodiske Grønninger. Udrorres saadanne Pletter, tilgroe de med Lyng. Hedebrynde indtræffer i Ribe Amt som andre Steder, dog naturligviis mindre hyppig hvor Byerne ikke ligge langt fra hin- anden, da der her er flere Hænder ved Haanden til at dæmpe Ilden. Bryndens afstedkommes ved Uforsigtighed med Pibe- og Madild, som de Folk, der grave Torv, have med sig, eller ved Brænding af Asketorv, ogsaa ved at afsvre Lyng paa Land, der skal opbrcekkes. Naaer Branden heelt igjennem Maaret, da kan der undertiden fremkomme Flyvesand, og i dette Tilfælde varer det meget længe inden Lyngen kommer igjen. Men i Almindelighed have Hedebryn- dene ikke meget at betyde. Efter et Par Aars Forlob viser Lyngen eller Græsset sig igjen, og Hedens Beskaffenhed er uforandret, grces- blandet hvor der for vac Græs, og reen Lyng hvor Bunden forer dette med sig. Saa morkt og ufrugtbart et Udseende store Lyngheder end have, ere de dog langt fra at være uden Nytte. I mange Egne afgive de, som forhen bemærket, et aldeles uundværligt Brændema- lerial, hvortil ikke alene Fladtorvene, men ogsaa Lyngen afbenyt- tes, sidste især til at bage ved. Næsten hele Tillægget af Ungqvceg og en Mængde Faar finde deres Ophold om Sommeren iHederne, ja Lyngen maa ofte komme til Hjælp ved Vinterrogtningen, naar Fodertrang indtræffer. Til at forege Gjodffen tjene bande Flad- torvene og Lyngen. Ogsaa kil at tække med er Lyngen meget anvendelig, og afgiver ved et Underlag af Langhalm et fuldkom.