Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
men tcet Tag, som kan ligge i 40 Aar, hvorpaa for ikke længe siden
havdes et Exempel hos Sognefoged Morten Nielsen i Holsted.
Enge, Geestenge, Marskenge, Hoebjerging.
Vesterboerne gjore Forskjel imellem Geest- og Marskenge.
Til forste henfores Mose - eller Kjcerengene, kunstige Enghaver,
Aae- eller Bækenge; til sidste de Engstrækninger langs Kysten, som
Havet oversvømmer.
Store Kjcerstrceknrnger som i Randers, Aalborg, eller andre
Jyllands Amter, sindes ikke i Ribe Kmt*), men næsten overalt
større eller mindre Moseenge eller smaae Kjær, hvilket er eensbe-
tydende. Største Parten af de saakaldte Grønninger i Hederne
ere egentlig ikke andet. Grunden i dette Slags Enge er Torve«
jord eller tilskyllet Maar, ofte ikke over 6 Tommer dyb, hvorun-
der for det meste ligger Sand, undertiden dog ogsaa Leer. I de-
res naturlige, raa Tilstand ere de Græsarter, disse Enge frem-
bringe, af et tort og lidet nærende Slags, og deres Frugtbarhed
beroer aldeles paa Vejrliget. Skjondt Udgrøftning paa mang-
foldige Steder er udfort, har dette dog, hvor Vanding ikke ders
med har ladet sig iværksætte, snarere skadet end gavnet, da GrceZ-
skorpen af Mangel paa et frugtbargjorende Middel, selv efter flere
Aars Forlob, er forbleven uforandret, ja vel endog Grunden,
naar den blev for tor, er tilgroet med Lyng. Men hvor Lejlig-
hed fandtes til at afbenytte en forbilobende lille Bæk eller et Bceld
fra nærliggende Brinker, der have Moseengene faaet et ganske
andet Udseende. Seeværdige Exempler af dette Slags frembyde
Prcestegaarden i Bækbolling, Feuling Sogn, Gammelgaard og
Lindberggard i Dlgod Sogn, m. fl.
Enghaverne ere for det meste ved Kunst frembragte Engplet-
ter paa Heldningen af Bakker, og som vandes ved ovenfor ud-
springende Væld, eller fra nærliggende Bække. Da de gierne
ligge i Nærheden af Gaardene eller Byerne, nyde de desuden
godt af det tilløbende Mogvand. I Aatte- og Bobol-Bper, Fen«
*) Der betydeligste Kjær er Gjestenkjcrr i Andst Herred af j Mills
Længde og Fjcrdingvcis Brede.