Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
13 men tcet Tag, som kan ligge i 40 Aar, hvorpaa for ikke længe siden havdes et Exempel hos Sognefoged Morten Nielsen i Holsted. Enge, Geestenge, Marskenge, Hoebjerging. Vesterboerne gjore Forskjel imellem Geest- og Marskenge. Til forste henfores Mose - eller Kjcerengene, kunstige Enghaver, Aae- eller Bækenge; til sidste de Engstrækninger langs Kysten, som Havet oversvømmer. Store Kjcerstrceknrnger som i Randers, Aalborg, eller andre Jyllands Amter, sindes ikke i Ribe Kmt*), men næsten overalt større eller mindre Moseenge eller smaae Kjær, hvilket er eensbe- tydende. Største Parten af de saakaldte Grønninger i Hederne ere egentlig ikke andet. Grunden i dette Slags Enge er Torve« jord eller tilskyllet Maar, ofte ikke over 6 Tommer dyb, hvorun- der for det meste ligger Sand, undertiden dog ogsaa Leer. I de- res naturlige, raa Tilstand ere de Græsarter, disse Enge frem- bringe, af et tort og lidet nærende Slags, og deres Frugtbarhed beroer aldeles paa Vejrliget. Skjondt Udgrøftning paa mang- foldige Steder er udfort, har dette dog, hvor Vanding ikke ders med har ladet sig iværksætte, snarere skadet end gavnet, da GrceZ- skorpen af Mangel paa et frugtbargjorende Middel, selv efter flere Aars Forlob, er forbleven uforandret, ja vel endog Grunden, naar den blev for tor, er tilgroet med Lyng. Men hvor Lejlig- hed fandtes til at afbenytte en forbilobende lille Bæk eller et Bceld fra nærliggende Brinker, der have Moseengene faaet et ganske andet Udseende. Seeværdige Exempler af dette Slags frembyde Prcestegaarden i Bækbolling, Feuling Sogn, Gammelgaard og Lindberggard i Dlgod Sogn, m. fl. Enghaverne ere for det meste ved Kunst frembragte Engplet- ter paa Heldningen af Bakker, og som vandes ved ovenfor ud- springende Væld, eller fra nærliggende Bække. Da de gierne ligge i Nærheden af Gaardene eller Byerne, nyde de desuden godt af det tilløbende Mogvand. I Aatte- og Bobol-Bper, Fen« *) Der betydeligste Kjær er Gjestenkjcrr i Andst Herred af j Mills Længde og Fjcrdingvcis Brede.