Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

223 A. Med Hensyn tU jorddyrkningen. Af 5tc og 10te Capitel, eller Afsnit, er det Læseren bekjendt, at i hele det store Strog norden for Kongeaaen Jorderne afkræf- tes ved lange Rækker af Sædeafgroder. Megen Seed udsaaes for ikke at hoste andet end Halm. Nu er vel ogsaa denne af stor Nærdie for de magre Sandegne. Men den kraftlose Tilstand, hvori Jorderne derved komme, kan ikke andet end svække Græs, værten iHvileaarene, ogmaa nodvendigen havetilFolge, atLpngen tidligt indfinder sig. Jorderne altsaa ikke kunne faae den behori- ge Hvile, og naar de igjen optages give ringe Afgrøder. Det sydvestlige Amts Exempel kan derfor ikke nok anbefales Amtets øvrige Beboere. To, hoist treKjcerve synes at være alt, hvad de- res Jorder, uden at udmattes formeget, kunne taale. En Foran, dringt dette Punct vilde lede til Udsæd afGrcesfroe, og især tilfor- længedeHvileaar, en Forbedring, man i etLand, hvor Arbejdskraften er kostbar, Producterne godt Kjob, og Jorderne ringe eller af stort Omfang, ikke nok kan anbefale. Men vogte sig maatte Ve- sterbyerne, at lade Leen komme paa saaledes udlagte Marker, øn- ske de at deres Græsgange skulle tage til i Kraft*). Hvad der, i Tilfælde at man fandt sig foranlediget at gaae videre, kunde gjeres, er vrist i 27be 2(ffnit. B. Med Hensyn til Fremgangümaaden ved raae Jorders Dp- dprkning. Naar man seer hen til den usle Sæd, saadanne Jorder, ved den nu brugelige Fremgangsmaade, i det forste og andet Aar give (10bc Afsnit), kan der vel ingen Tvivl være om, at det samme Arbeide, som derved medgaaer, vilde være mere hensigtsmæssig an- vendt paa en god, reen Brak. For los er der ingen Fare for at *) En Undtagelse maatte naturligviis dog gjores med de til Froe be- stemte Pletter.