Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

224 den gamle, aldrig for ploiede Jord, ffulde blive, allermindst hvor Beliggenheden er noget siid. Derimod vil den paaforte Mergel bedre blandeS med Jordskorpen, og denne tilbørlig udluftes, saa at frugtbare Afgrøder maae blive en nødvendig Folge deraf, og ingen Sæd blive spildt til Unytte. C. Med Hensyn til gedernes fremtidige Opdyrkning. Afhvad vi i lO^Afsnit have anført ,er det klart, at Hedernes Opdyrkning gjer betydelig Fremgang og vel ogsaa drives med et vist Held. Herpaa imidlertid at begrunde Haabct om en almin- delig Opdyrkning af vore Hed r, vilde være altfor overilet. Paa den Maade, som dette Foretagende for Dieblikket iværksættes, vil største Delen af de opdyrkede Jorder altid blive behandlede no- get stedmoderligen, og meget deraf synke tilbage i sin forrige Til- stand. Det er umuligt ved den nærværende Dyrkningsmaade at holde alle disse Jorder i behørig Gjodningsstand. Eugene kunne ikke synderlig mere formeres eller forbedres, og Midlet til at sam- le en kraftfuld Gjodske fattes altsaa. Det er Grunden, hvorfor man undertiden horer paastaae, at der af vore Heder snarere er opdyrket formeget end for lidet. Imidlertid er der ingen Tvivl om, at en stor Deel af Jyllands Heder ligesaa godt qvalisicerer sig til Dyrkning, som det tilstødende gamle Agerland, og at en Mængde Familier, ved et passende Jordbrug, her godt kunde leve. Forfatteren har derfor troet, at det maaskee kunde blive en god Spekulation for Vesterbyerne, at indrette storre eller mindre Gaarde paa deres Hedelodder, især saadanne, hvortil gives side, maårblandede Strækninger. Naar et godtLagMergel paafortes, eller efter Omstændighederne Agerflorpen opbrændtes, et ffaa- nende Sædeskifte med Dyrkningen af Rodvcexter og Foderurter, paa den i det foregaacnde anførte Maade, indfortes, og de for- nødne Bygninger ved Hjælp af Teglovnene opfortes, vilde Lyst- havers til saadanne Steder eller Gaarde ikke mangle, og gode Renter lønne det gjorte Forskud. Saadanne Parceller turde vel ogsaa finde almindeligt Bifald selv for Parcelleringens største Antagonister.