Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
227 lysende disse Grundsætninger end ere, saa meget kjæmpes dog end- nu for Kjobstædernes Privilegier. Landboerne skildres som uskik- kede, i moralsk Henseende, til at drive Kjsbstadncrring; Ulejlig, hedernevedOvergangen til en ny Tilstand afmales som uovervinde, lige, ogVedligeholdelsen afStatsi'ndtcegternesom uforenelig med en saadan Tingenes Ordsn. Det Sidste flak blive Gjenstanden for et eget Forflag. Men hvad det Forste angaaer, er Indvendingen virke- lig hoist latterlig. En udbredt Erfaring har længe lært ganske det Modsatte. Netop i de Egne, hvor man mindst ffulde vente det, nemlig saadanne, hvor Broendeviinsbrcending, Opkjob, Pran- gerie o. s. v. gaae meest i Svang, har Moraliteten lidt mindst, og har Staten sine flittigste, redeligste og ædrueligste Borgere!!! — Vanskelighederne ved en Overgang ere ikke storre, end at en vise- ligen lagt Plan i 10 til 20 Aar kunde hæve dem. Det kommer kun an paa at lede Sagen saaledes, at Forandringerne ikke kom for pludselige« paa hinanden, og Kjobstadborgerne fik Tid til at ordne deres Anliggender. En vis Strækning omkring Kjobstce- derne kunde for det forste unddrages de nye erhvervede Rettighe- der, eller disse lidt efter lidt udvides. Ogsaa kunde man i nogle Aar lade det komme an paa Bevillinger, som ester forud fastsatte Principer tilskodes. Men fremfor alt maatte hele Planen være Publicum bekjendt, saa at ingen Vilkaarligheder kunde finde Sted, og enhver vidste hvad han i Fremtiden havde at vente. Iovrrgt er det langtfra at være Forfatterens Mening at hver Bon- de ffulde være Kjobmand, Brændeviinsbroender eller Fabrikant, og han horer ingenlunde til disse Radicale, som satte et Lands Velstand og Lykke i en ubetinget Frihed. Erfaring lærer des- værre at Menneffet ikke altid handler med det fornødne Overlæg, og at Hang til Uafhængighed forleder til mange Daarskaber, som siden hoiligen maae fortrydes. Et Land er ikke tjent med Projekt- magere, som, den ene efter den anden, gaae til Grunde, eller sværme Tiden hen. Det er derfor vist ikke urigtigt at en Regjering ud- over et vist Formynderskab over Statsborgerne. Men Forfatte- ren troer ogsaa at det er nødvendigt for at fremme almeen Vel- stand og Lykke, at Hindringerne for Bindskibelighed hæves, og at kun saamange Indskrænkninger finde Sted, fom ere nødvendige for At forebygge mulige Misbrug. Det maatte derfor ikke være nogen