Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
oplært Haandvoerksmand, Kræmmer ellerHoker formeent at ned-
sætte sig hvor han fandt for godt, eller i Almindelighed nogen at
drive Handel en gros eller anlægge Fabriker. Men paa den anden
Side maatte Indlosningen afConcessioner eller Mesterbreve o. s. v.
forhindre et for stærkt Tillob af Concurrentere, og dette aldeles ikke
beroe paa vilkaarlige ErklæringerafDvrighederne eller Laugsbrodre.
G.
Onske om et forandret Skattesystem.
Et Skattesystems forste og vigtigste Egenskab er at træffe de
Skatskyldige i et rigtigt Forhold, og dette kan neppe være et
andet, end hines rene Indtægter eller Indkomster. Bel synes
det, som om den Lade derved begunstiges, medens denDriftige be-
skattes. Men Naturen har ikke givet os alle lige Evne til at
virke, meget kommer an paa Lykken og andre Omstændigheder,
og i al Fald nyder dog altid den, som har de største Indkomster,
meest Nytte af den Beffyltelse, Staten yder ham. Men at kom-
me til Kundskab om Enhvers Indtægter er, uden Tvang, en
Umulighed, og vilde have skadelige Folger for den private Credit,
ligesom vist ogsaa for Moraliteten, og desuden være forbunden med
mange Vidtløftigheder og Ubehageligheder. Directs at beskatte
Formuen lader sig altsaa ikke vel gjore, indirekte derimod bedre.
Vel har den indirecte Beskatningsmaade vgsaa sine Mangler, især
den, at den aldrig fuldkommen træffer hiint Forhold, men
den kan dog med tilstrækkelig Nøjagtighed nærme sig det, og
har den store Fordeel, at Skatterne fordet meste afdrages i
umærkelige Bidrag, som den Uformuende ydermere ofte har i sin
Magt at befrie sig fra. At den Gjerrige, som opdynger Capital
paa Capital, ikke træffes af samme, er neppe en Mangel; thi in-
gen er dog fim gjerrig, at han jo soger at gjore^sine Penge frugt-
bringende, og virker saaledcs middelbar til forøgede Indtægter.
En gjerrig Capitalist kunde desuden let fristes til at forlade Lan»
det, naar han i sine Tanker fandt sig for haardt bestattet.
Saare ønskeligt vilde det være at Skatterne maatte blive
paalagte og ydede efter de anforte Principer. Ingen Stand vil«
de kunne klage over Forurettelser eller særegne Byrder. Enhver