Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
228 oplært Haandvoerksmand, Kræmmer ellerHoker formeent at ned- sætte sig hvor han fandt for godt, eller i Almindelighed nogen at drive Handel en gros eller anlægge Fabriker. Men paa den anden Side maatte Indlosningen afConcessioner eller Mesterbreve o. s. v. forhindre et for stærkt Tillob af Concurrentere, og dette aldeles ikke beroe paa vilkaarlige ErklæringerafDvrighederne eller Laugsbrodre. G. Onske om et forandret Skattesystem. Et Skattesystems forste og vigtigste Egenskab er at træffe de Skatskyldige i et rigtigt Forhold, og dette kan neppe være et andet, end hines rene Indtægter eller Indkomster. Bel synes det, som om den Lade derved begunstiges, medens denDriftige be- skattes. Men Naturen har ikke givet os alle lige Evne til at virke, meget kommer an paa Lykken og andre Omstændigheder, og i al Fald nyder dog altid den, som har de største Indkomster, meest Nytte af den Beffyltelse, Staten yder ham. Men at kom- me til Kundskab om Enhvers Indtægter er, uden Tvang, en Umulighed, og vilde have skadelige Folger for den private Credit, ligesom vist ogsaa for Moraliteten, og desuden være forbunden med mange Vidtløftigheder og Ubehageligheder. Directs at beskatte Formuen lader sig altsaa ikke vel gjore, indirekte derimod bedre. Vel har den indirecte Beskatningsmaade vgsaa sine Mangler, især den, at den aldrig fuldkommen træffer hiint Forhold, men den kan dog med tilstrækkelig Nøjagtighed nærme sig det, og har den store Fordeel, at Skatterne fordet meste afdrages i umærkelige Bidrag, som den Uformuende ydermere ofte har i sin Magt at befrie sig fra. At den Gjerrige, som opdynger Capital paa Capital, ikke træffes af samme, er neppe en Mangel; thi in- gen er dog fim gjerrig, at han jo soger at gjore^sine Penge frugt- bringende, og virker saaledcs middelbar til forøgede Indtægter. En gjerrig Capitalist kunde desuden let fristes til at forlade Lan» det, naar han i sine Tanker fandt sig for haardt bestattet. Saare ønskeligt vilde det være at Skatterne maatte blive paalagte og ydede efter de anforte Principer. Ingen Stand vil« de kunne klage over Forurettelser eller særegne Byrder. Enhver