Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

17 naler til saadanne Streg som dertil kunbe ansees passende, maa Forfatteren overlade Localkpndige at bedomme. Marskengene hæve sig kun lidet over Havets Niveau, og oversvommes, da de ikke ere inddigede, regelmæssigen om Efteraaret af Soevandet. Dette er endog af nogle anftet som en Betingelse, uden hvilken Marsken vilde tabe sin Kraft; og udeblive Floderne i 3 Aar, stal dette strax kunne kjendes paa Engene. Hvor, siger man, det salte Vand ikke kommer til, eller ferskt Vand flyder, forvandles Marskengene til Geeftenge; og hvor Havvandet blan- der sig med Aaevand, haves kun halv Marff. Denne Havvan- dets Indflydelse udstrækker sig dog nok kun til Græsarternes Na- tur, som maa være forfljellig eftersom Engene udsættes for det ferske eller salte Vands Indflydelse *). Paa Jordbunden maa Virkningen være ubetydelig, som vi i det folgende ville faae at see. At Marsken kan bestaae ved sig selv, vise desuden de inddigede Koge sonden for Horer. For at give et Begreb om Marskengenes Beffaffenhed, ville vi her fremsætte en Udsigt over Grundlagene i Fardrup Marff, be- liggende imellem Konge- og Skibsaaen. Dverst ligger Klæget, det vil sige et Leerlag meet eller mindre blandet med Muld, men her, for det meste ogsaa med Sand, og paa sine Steder endog med et Slags torveagtigt Maar. Klæglagets Tykkelse er saa for- fljellig, at den undertiden kan udgjore 3 Alen, medens den man- ge andre Steder neppe er 4 Tommer. Under Klæget sindes for det meste et tyndt, undertiden dog 1 Fod tykt Lag af Mose- eller Torvejord, hvorefter endelig kommer Sand. Mangler hiint Torvelag, ligger Klæget umiddelbar paa Sandet. Marskbundens Bonitet beroer paa Klæglagets Tykkelse og Klægets Reenhed. Hvor Klæglaget er saa tykt at det kan reoles, som f. Ex. i det Eiderstadtske, der har naturligviis Grunden stor *) I Ballum Enge, som ere Marff, lober en lille Bæk, der ofte over- svommcr de tilgracndsende Cngkanter. Græsset bliver vel ikke hoiere deraf, men overmande tæt, og saa nærende at det altid bjcr- ges for sig selv og ansees lige saa godt som Havre. Man kalder der Andel, et Ravn, som ligeledes bruges paa Fanoc og aildre Steder paa denne Kyst, og syneS at skulle betegne tæt eller siærklvoxende Græs. Ribe Amt. (o)