Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Voerdie. Fremmede Bestanddele som Sand og Torvemaar der- imod, nedsætte dens Værd. Marffbunden kan endog være af en saa ringe Veffaffenhed, at dens Værd staaer langt under Geestlan- dets. Dette er især Tilfældet med det saakaldte dode Klæg, der aldeles ikke duer enten til Grces eller til Sced. Hvor Marffen er af en saa ringe Beskaffenhed, er Grunden ikke engang de derpaa hæftende Skatter værd, og tilfalder da alminbeligviis Staten, som bortleier samme igjen for en Ubetydelighed til Beboerne. I Gudskog skulle saaledes 11 Demater være blevne solgte for 1 siger een Speciesdaler, hvorimod godt Marskland ofte betales med 2 til 300 Species Dematen. Vejrliget har altid megen Indflydelse paa Marskens Frugt- barhed, og i tørre Somre er Misvcext her lige saa hyppig som paa Geesten. I Efteraaret 1826, saae man overalt i Marsken afsvedne Græsmarker eller Enge, og paa nogle Steder i Mogel- londerkog havde man endog sect sig nodt at ruste Sæden, da den havde været for kort til at fattes af Leen. I Brons gav det samme Stykke Eng, hvorpaa i frugtbare Aar var avlet 56 Læs Hoe, og i almindelige 25 til 26, kun 10 i den terre Sommer 1826. De Græsarter, som voxe i Marskengene, ere det saakaldte Harrild og Soekaalen, tvende meget saftige Planter. Klever findes ogsaa hyppig, men hvor dette er Tilfældet, ansees Mar- sken for mindre god. Saavel Græsset, som Hoet fra Marffen- gene virke ikke stærkere paa Melkeafsondringen, end godt Ager, græs paa Sandmarkerne, eller Geesthoe af det bedre Slags, der- imod fede de stærkere. I Almindelighed faaer man Vand i Marffen naar man gra- ver 3 til 4 Alen eller kommer til Sandet. Men Vandet er brak, det vil sige, haren saltagtig ubehagelig Smag og et blakket Udse- ende. Horravæget drikker det ikke med Lyst, Hesten derimod be- dre. Om Foraaret skal det være bedst. Ved Udløbet af Aaerne, i et vist Omfang, er Vandet i Ebbetiden altid ferskt, saa at Cre- aturerne, som græsse i Nærheden, uden Betænkning soge Havet sor at flukke deres Torft. Videre fortjener endnu at bemærkes, at Marskengene almin- Leligviis langs med Strandbredden ere omgivne af en lav Sand-