Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
20 videre Opsyn med dem maaffee er ufornobent. Af betydeligere Omfang og ulige ftorre Interesse ere Klitterne, som ved den nord- vestlige Kyst af Amtet gutte den Kjcede af Sandbjerge, der som bekjendt strækker sig langs med Jyllands Vestkyst. Allerede det forste Syn af disse Bjerge, naar man paa 2 til 5 Mill nærmer sig Vesterhavet, overrasker, og med spændt Forventning ere Van- drerens Blik hæftede paa et fremragende Punct, det saakaldte Blaabjerg i Henne Sogn, Ribe Amts Bloksbjerg, i det han haaber, derfra noiere at gjore sig bekjendt med Gjenftanden for hans Be- undring. Hoist imponerende er Betragtningen af de raae Mas- ser, man fra hiint Standpunct overstuer. Mod Nord og Syd, saavjdt Diet formaaer at trænge, nogne, vilde Bjerge, bærende Præget af den frygteligste Eensomhed, til Vester det oprorte Hav, som synes at forkynde Verdens Undergang. Frygteligskjont er et Uveir paa disse Bjerge, og ikke uden hemmelig Gysen fort- sætter man Reisen sydpaa igjennem de vilde og ode Egne. Ind- trykket, den efterlader sig, udflettes aldrig. I Almindelighed antager man at Klitterne skylde Havbun- dens Sand deres Tilværelse, og grunder denne Hypothese paa et Phænomen, der daglig giver sig lilkjende. Ved hver Flod, alt- saa to Gange daglig *), opruller nemlig den opstigende Sse en Mængde Sand, og paa enkelte Steder endog smaae Steen. Den siade Strand bliver strax efter Floden tor, og under hele Ebbeti- den er det øjensynligt, hvorledes det opskyllede Sand ved vestlige Vinde fries op imod de nærmeste Bjerge, og med Storm igjen ud over disse til dem, der ligge længere inde. Men tvivlsomt bliver det dog, om Sandet virkelig kommer fra Havets Bund. Kysten selv kunde mueligen have afgivet dette Sand, og saaledes være den nærmeste Aarsag til Klitbjergene. Flere Grunde tale herfor: 1) At Sandet, hvoraf Klitterne bestaae, aldeles ligner alminde- ligt Sand inde i Landet. 2) At hoie Floder jevnligen nedskjcere Klitbjergene og jevne dem med Strandfladen, hvilket ligeledes finder Sted hvor Kysten danner en Brink eller Klint. 5) At *) Ved Vesterhavet stiger og falder Vandet hver 6te Time, altsaa to Gange i et Dogn. Man kalder det Flod naar Vandet stiger, Ebbe naar det falder, *