Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
videre Opsyn med dem maaffee er ufornobent. Af betydeligere
Omfang og ulige ftorre Interesse ere Klitterne, som ved den nord-
vestlige Kyst af Amtet gutte den Kjcede af Sandbjerge, der som
bekjendt strækker sig langs med Jyllands Vestkyst. Allerede det
forste Syn af disse Bjerge, naar man paa 2 til 5 Mill nærmer
sig Vesterhavet, overrasker, og med spændt Forventning ere Van-
drerens Blik hæftede paa et fremragende Punct, det saakaldte
Blaabjerg i Henne Sogn, Ribe Amts Bloksbjerg, i det han haaber,
derfra noiere at gjore sig bekjendt med Gjenftanden for hans Be-
undring. Hoist imponerende er Betragtningen af de raae Mas-
ser, man fra hiint Standpunct overstuer. Mod Nord og Syd,
saavjdt Diet formaaer at trænge, nogne, vilde Bjerge, bærende
Præget af den frygteligste Eensomhed, til Vester det oprorte
Hav, som synes at forkynde Verdens Undergang. Frygteligskjont
er et Uveir paa disse Bjerge, og ikke uden hemmelig Gysen fort-
sætter man Reisen sydpaa igjennem de vilde og ode Egne. Ind-
trykket, den efterlader sig, udflettes aldrig.
I Almindelighed antager man at Klitterne skylde Havbun-
dens Sand deres Tilværelse, og grunder denne Hypothese paa et
Phænomen, der daglig giver sig lilkjende. Ved hver Flod, alt-
saa to Gange daglig *), opruller nemlig den opstigende Sse en
Mængde Sand, og paa enkelte Steder endog smaae Steen. Den
siade Strand bliver strax efter Floden tor, og under hele Ebbeti-
den er det øjensynligt, hvorledes det opskyllede Sand ved vestlige
Vinde fries op imod de nærmeste Bjerge, og med Storm igjen ud
over disse til dem, der ligge længere inde. Men tvivlsomt bliver det
dog, om Sandet virkelig kommer fra Havets Bund. Kysten
selv kunde mueligen have afgivet dette Sand, og saaledes være
den nærmeste Aarsag til Klitbjergene. Flere Grunde tale herfor:
1) At Sandet, hvoraf Klitterne bestaae, aldeles ligner alminde-
ligt Sand inde i Landet. 2) At hoie Floder jevnligen nedskjcere
Klitbjergene og jevne dem med Strandfladen, hvilket ligeledes
finder Sted hvor Kysten danner en Brink eller Klint. 5) At
*) Ved Vesterhavet stiger og falder Vandet hver 6te Time, altsaa
to Gange i et Dogn. Man kalder det Flod naar Vandet stiger,
Ebbe naar det falder, *