Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

21 det nedskyllcbe Sand aldrig fores længere ud, end til de Steen« revler, som sindes lanas med Strandbredden i en ringe Afstand fra Kysten. 4) At Havet ingen Klitte afsætter hvor Kysten er flad, altsaa hvor der intet sindes at nedffjcrre, uagtet Havbunden ogsaa her bestaaer af Sand. < 5) At, saavidt man kan skjonne, Mas- sen af Sandbjergene i det hele er den samme, som for flere Aar- hundreder siden, og altsaa ingen ny Næring har faaet. 6) At ingen Udhulning af Havbunden er kjendelig, men tvertimod at Sandrevene stedse vedblive at gjore de Soefarende stor Ulejlighed. 7) At Sandrevene, saafremt de Efterretninger, Forfatteren har modtaget, ere rigtige, ere saa haarde og faste, at intet Skib kan ankre paa dem. Maaskee at Klitternes Fremkomst lader sig forklare paa fol- gende Maade. Efter at Fastlandet havde antaget en nogenlunde bestemt Form, har Havet ftrax begyndt at bryde ind, og hvor det fandt Modstand, altsaa overalt hvor Kysten dannede en Brink eller Klint, begyndt at nedskjcere Gnrndern Sandet, hvoraf Kysten for det meste bestaaer, er af Havet blevet jevnet ud langs med Strandbredden, og siden ved Storm i Ebbetiden fort tilbage i Land. Gjentagne Angreb af dette Slags have meer og meer losnet Grunden ved Kysten, indtil omsider de opkastede Sand- bjerge have været mægtige nok til al forebygge Kystens videre Ned- skjæring. Klitterne bestaae heelt igjennem af Flyvesand, og hvile paa den samme Grund, hvorafEgnenbagved bestaaer, eller paa selve Qvcegsandet. Man finder nemlig intet Steds i Klitterne Kilder eller Væld, et Tegn paa deres Porøsitet; og i Fordybningerne imellem Sandbjergene opdager man ofte Mosejord, Lyng, Spor af gamle Agre, og kan grave til Feerskvand ligesom bagved i He« derne. Nogen betydelig Forskjel imellem Sandet i Klitterne og andet Sand inde i Landet, bemærker man, som allerede anført, ikke. At det holder bedre ved Fugtigheden, beroer nok alene derpaa at det idelig opfriskes af tilblæst nyt Sand, der er besvangret med saltagtige Dele fra Havet. Dette er sandsynligviis Grunden hvorfor Beplantningen af Klitterne altid lykkes bedre, end Sand- flugternes paa Ryggen af Landet.