Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

22 De qvoegede Steder, som hist og her findes ved Strandkanten, foranlediges ikke af Kilder eller Væld, men ere for det meste Virk- ning af Floderne. De vise sig sædvanlig i Nærheden af Fjorde- nes eller Strømmenes Udlob, naar nemlig disse have forandret sig, og de gamle Aabninger opfyldes med Sand. Her vil i no- gen Tid blive Usikkert at komme frem, da det nye Sand vel kan see tørt ud for oven, mennedenunder ftaaer som en Velling. Det samme finder Sted, naar Storm og Hoivande gjore Fordybninger i den flade Strand, og disse atter udfyldes, eller naar Mose- og Soehuller ved Udkanterne af Klitterne fyldes med Sand, især dersom Hullerne ere dybe. Ogsaa smaae Strækninger af Klæg, som hist og her antræffes, kunne gjore Strandbredden usikker. Man seer heraf at det er umueligt, selv for den, der boer ved, og daglig kommer til Stranden, altid at vide forud hvor flige qvæ- gede Steder findes. Efter en hot Flod maa man derfor altid være forsigtig med at kjore og ride ved Strandbredden, og passe paa at komme hurtig frem, saasnart man mærker at Sandet begynder at synke. Klitterne eies af de tilstedende Byer, og Skjellinierne paa Korterne gaae igjennem Klitterne saa godt som igjennem den øvrige Mark. Men ingen tor afbenytte Klitterne, da de betragtes som indfredede. Imidlertid falder det vallskeligt ganske at forebygge Ufred, hvor der sindes Moser eller Græsgange i Nærheden. Hvor store Strækninger der ved Sandflugten ere undergaaede, vides Ikke bestemt. Dog kan man nok for det forste hertil henreg, ne den Grund, hvorpaa Klitterne selv hvile. Meget sandsynligt er det ogsaa, as de lette, dybe Sandjorder uden Underlag af Al, ligesom de mange smaae Sandbjerge uden for den egentlige Klit, man i de tilstødende Sogne finder, ffylde Oversanding fra ældre Lider deres Tilværelse. Endnu kan undertiden, ved stærk Storm og Flod, en Deel af Markerne blive bedækket med et tyndt Lag Sand, uagtet de værste Sandflugter ere dæmpede. Imellem Ox- hye og Veiersbye er der imellem Klitterne en betydelig Hedestræk- ning af en meget mager Beskaffenhed, som endnu kaldes Kolles, marsk, hvorfor man har troet at den var en med Sand bedækket Marskeng. Men der findes ikke mindste Spor dertil, saa at dette Navn maaskee alene er givet den i en spottende Betydning.