Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

78 "Ved Udparcelleringen opstod i en Hast endeel flere Familier, og Folkemassen formeredes. Men hvad Værd kan man vel tillægge en Folkemængde i og for sig selv betragtet, nnar den ikke betinges af den Omstændighed, at Menneskene kunne sinde deres Ophold, og bidrage noget til Statskraften. Dette er vist ikke Tilfældet med Parcellisterne her paa Egnen (Gjording- og Malt Herreder), især af den Grund, at Jordens Bonitet er for ringe til, at en Familie kan ernære sig paa en lille Parcel, eller denne give noget Overskud til Hjælp under uheldige Conjuncturer; Modrene desuden ved de mange smaae Born forhindres fra at lægge sig efter Jndu, striefrembringelser. Altsaa slæber Pluraliteten sig usselt igjennem, og de øvrige ere hvertDieblik trængende til offentlig Understøttelse." "Huusmands-Parcellerne ere som oftest faa ubetydelige, at der hverken kan holdes Heste eller Stude paa dem. Eieren maae da see ved en Gaardmands Hjælp at faae sin Jord dreven. Men dette lader Gaardmanden sig ikke alene godt betale med Penge og Beværtning, men hvad som værst er, fligt Arbeide opsættes altid til Gaardmandens Lejlighed, eller forrettes iilsomt og sludsket, hvorfor man ogsaa, nogle faa Undtagelser fraregnede, finder hos Parcellisten en maadelig Dyrkning. Creaturers Tillæg er der for det meste ikke at tænke paa, og om saa var, saa kan man nok sige: at som Aarsagerne, saa maae Virkningerne ogsaa være." "Almindeligviis (thi der gives hæderlige Undtagelser) ere saadanne Parcellister umoralske Mennesker, der holde sammen med flette Folk, saasnart noget derved er at vinde. Bornenes Op» dragelse bliver forsomt og Bornene vcennes tidligt til flette Hand- linger." "Blandt flere Onder, synes det, som om den hyppige og uhensigtsmæssige Udstykning har været en af de stærkest virkende Aarsager til den store Umoralitet, Dovenskab og Trodsighed blandt Tjenestefolkene. Og dersom dette er saa, er Ulykken stor nok til at onske, at vi aldrig havde kjendt Udparcelleringen. Tilforn vidste saavel Karle som Piger, at det var deres Bestemmelse, at tjene saalænge, til de ved Flid kunde samle sig saa meget, som be- høvedes til at kjobe eller fæste en Guard ; men da Antallet af Be- siddelserne mæsten ikke forøgedes, medtog saadant naturligviis Tid, og dobbelt Sparsomhed var nodvendig for at uaae Maalet, Ded