Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

79 Udstykningen aabnedes pludseligen en vild Mark til at undvige det tvungne Liv. En Gaardmand kunde etablere 3 til 4 Familier. Tjenestetyendet blev kort for Hovedet, det behøvede ikke at genere sig i sin Opførsel mob Huusbonden; thi man kunde strax gaae og blive sin egen Mand. Parceller vare godt Kjob og Pengene kunde for det meste blive staaende. Hertil kommex endnu den besynder- lige Maade, paa hvilken Pligten til at forsørge de Fattige er bestemt, og som giver endog den Dovneste og Liderligste Adgang til at leve paa sine Medborgeres Bekostning, hvilket flige Mennesker i den Grad have gjort til deres Palladium, at de med Trodsighed lade sig mærke med, at Fattigvcesenet dog, naar alt kommer til alt, stal fode dem." "Selv for Sælgerne af Parcellerne har Parcclleringen havt skadelige Folger. Istcdet for at anvende den modtagne Capital til en bedre Drift, bleve Pengene i Almindelighed brugte til for- meret Vellevnet, eller til at figurere paa en kort Tid som Pranger." Teilmann giver os sin Mening om Parcelleringen tilkiende med folgende Ord: "Til Folkemængdens Forøgelse har Parcelleringen betydeli- gen bidraget, men sikkert ikke til Velstand, snarere til Armod. Hvor de udparcellerede Jorder ere kjobte af Gaardbrugere, har Tingen j evn et sig selv; det, den ene Gaard har tabt, har den an- den vundet. Hvor derimod Parcellerne ere bebyggede, begynder det desværre kun for tydcligen at vise sig, at de Fattiges Antal i hoi Grad formeres, de faa Tilfælde fraregnede, hvor en Gaard var stor nok til at deles imellem 2 Beboere, som hver for sig kun- de faae Plovdrift. De, som kjobte og bebyggede Parcellerne i den Tid Parcelleringen var stærkest i Gang, omtrent fra 1797 til 1810, vare almindeligviis ikke de driftigste Folk, men saadan- ne, som ei havde Lyst at tage fast Tjeneste. Et Stykke Hede el- ler skarpt Agerland kostede ei nogen stor Capital, og Credit var den Gang er vanskelig nt erholde. Saalcenge Mand og Kone va- re unge, og kunde gaae i Dagleie, eller behjælpev sig paa andre Maader, Konen f. Ex. ved at fabrikere sorte Potter, og Manden ved at kjore dermed til det SlcSvrgffe og Holsteenffe, gik det an end- nu, dog blev det aldrig andet end af Haanden i Munden. Men efterhaandcn som Born samles, og Parcellisterne selv blive gam-