Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
80 le eller sygelige, maae Beboerne af saadanne smaae Steder, der neppe kunne fode een Familie, mindre to, falde Sognene til stor Byrde. I Henseende til Agerdyrkningen og Creaturers Tillæg har Parcelleringen ingen Forandring tilvejebragt. Ved de storre og velhavende Parcellister ere disse Ting paa samme Fod som hos andre Bonder; og hos de mindre, som sidde i flette Omstændig- heder, og leie den Smule Land, de have, dreven af andre, kan ei ventes andet end maadelige Creaturer og flet Dyrkning." Hr. Rosenorn paa Norholm beretter, at de smaae Parceller i Vester- og Oster Herred have forøget Folkemængden, men at Ar« mod tillige har udbredt sig. Da der er for lidet Eng til at frem- me nye Opdyrkninger, kunne Beboerne af Parcellerne i Hederne kun i meget gode Aar vente en tarvelig Avl, i middelmaadige ere de altid trængende til Hjælp, og indtræffer blot eet flet Aar, ere de strax satte saa langt tilbage, at de seent eller aldrig forvinde de- res Tab. De Sogne, hvori Rorholms Gods ligger, have derfor i disse Aar ei havt ncer saa ftort Antal Fattige at forsørge som de andre. Udparcelleringen har saaledes upaatvivleligen været til Skade for Egnen, thi Staten er vist bedre tjent med 10 Gaard- mcend, der staae sig vel og svare hvad de flulle, end 50 Huus- lneend, som intet kunne betale, men maa trygle sig frem. Saa- ledes var Dlgod Sogn, som er beboet af lutter Selveiere, for 20 til 50 Aar siden, det meest velhavende Sogn her paa Egnen, og adskillige af Beboerne vare endog rige. Nu er der maaskee 3 eller 4 Gange saa mange Beboere, men Sognet er ogsaa det fattigste i After Herred, fljondt det i Henseende til Jordboniteten er det bedste. Store og vidtløftige Gaardes Parcellering kan være gavnlig for Avlingens bedre Bedrift og det dyrkede Lands Foro- gelse, men der maa da ikke mangle Eng, og Parcellerne ikke gjeres for smaae. Meer end een Huusmandslod burde der ei tilstedes ved en Guards Parcellering, og forresten ei mindre Lod- der end til egen Plovdrift, thi her paa Egnen er der ingen syn- derlig Fortjeneste for Huusmcend, med mindre de ere Haand- vcerksfolk. Hr. Pastor Stokholm beklager meget de mange smaae Be- boere, som Parcelleringcn i Vester Herred, især i Oulrup Sogn, har frembragt, og hvoraf de fleste ikke kunne holde meet end