Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
le eller sygelige, maae Beboerne af saadanne smaae Steder, der
neppe kunne fode een Familie, mindre to, falde Sognene til stor
Byrde. I Henseende til Agerdyrkningen og Creaturers Tillæg
har Parcelleringen ingen Forandring tilvejebragt. Ved de storre
og velhavende Parcellister ere disse Ting paa samme Fod som hos
andre Bonder; og hos de mindre, som sidde i flette Omstændig-
heder, og leie den Smule Land, de have, dreven af andre, kan ei
ventes andet end maadelige Creaturer og flet Dyrkning."
Hr. Rosenorn paa Norholm beretter, at de smaae Parceller i
Vester- og Oster Herred have forøget Folkemængden, men at Ar«
mod tillige har udbredt sig. Da der er for lidet Eng til at frem-
me nye Opdyrkninger, kunne Beboerne af Parcellerne i Hederne
kun i meget gode Aar vente en tarvelig Avl, i middelmaadige ere
de altid trængende til Hjælp, og indtræffer blot eet flet Aar, ere de
strax satte saa langt tilbage, at de seent eller aldrig forvinde de-
res Tab. De Sogne, hvori Rorholms Gods ligger, have derfor
i disse Aar ei havt ncer saa ftort Antal Fattige at forsørge som
de andre. Udparcelleringen har saaledes upaatvivleligen været
til Skade for Egnen, thi Staten er vist bedre tjent med 10 Gaard-
mcend, der staae sig vel og svare hvad de flulle, end 50 Huus-
lneend, som intet kunne betale, men maa trygle sig frem. Saa-
ledes var Dlgod Sogn, som er beboet af lutter Selveiere, for 20
til 50 Aar siden, det meest velhavende Sogn her paa Egnen, og
adskillige af Beboerne vare endog rige. Nu er der maaskee 3 eller
4 Gange saa mange Beboere, men Sognet er ogsaa det fattigste
i After Herred, fljondt det i Henseende til Jordboniteten er det
bedste. Store og vidtløftige Gaardes Parcellering kan være
gavnlig for Avlingens bedre Bedrift og det dyrkede Lands Foro-
gelse, men der maa da ikke mangle Eng, og Parcellerne ikke
gjeres for smaae. Meer end een Huusmandslod burde der ei
tilstedes ved en Guards Parcellering, og forresten ei mindre Lod-
der end til egen Plovdrift, thi her paa Egnen er der ingen syn-
derlig Fortjeneste for Huusmcend, med mindre de ere Haand-
vcerksfolk.
Hr. Pastor Stokholm beklager meget de mange smaae Be-
boere, som Parcelleringcn i Vester Herred, især i Oulrup Sogn,
har frembragt, og hvoraf de fleste ikke kunne holde meet end