Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

/ 85 Kjærv Rug, og, hvor Jorden ikke er altfor bar, til Slutning end- nu Havre. Jorden bliver nu liggende, og hviler i 5 eller 6 Aar. I Seeft Sogn, teet ved Colding, opbrydes Grønlandet til Boghvede, derpaa gjodes til Rug, hvorpaa folger Byg, saa Rug uden Gjodske, og endelig een, ja vel ogsaa to Kjcerve Hav- re (to Gange Havre). Til Udlæg saaes Klever, hvormed Jorden hviler i 6 Aar. Paa de kolde Jorder i Hjarup Sogn er Sced- folgen : 1) Byg eller Havre i Grønland, 2)Gjoderug, 2) Byg, 4, 5) Havre. Jorden hviler i 5 til 6 Aar. Klever saaes, dog ud- lægger ingen en heel Tægt hermed, men kun enkelte Agre. Paa Præstegaarden bruges Udsæd af Klever i hele Udlægget, men denne Foderplante arter kun maadelig, da Grunden er for vaad, og Frost om Foraaret borttager den. I den ostlige Deel af Andst- og Gjesten Sogne, hvor Un- derlaget er noget vandholdende, ligesom paa de kolde Jorder i Malte- og Brorup Sogne, tages: 1) Boghvede, 2) Rug, gjo- det, 3)Boghvede, 4) Rug og 5) Havre. Paa den bedre Jordi Malte-, Veien- og BrorupSogne saaes 1) Boghvede, 2) Rug, 5) Byg, 4) Boghvede eller Havre, 5) Havre. Jorden hviler i 5 Aar. Paa nogle Steder er det Brug at tage 2 Havrekjcerve efter de sædvanlige Rugkjcerve, endog paa skarpe Jorder. Ogsaa ta- ges undertiden 5 Rugkjærve, det vil sige 5 Gange Rug i et Om- lob. Men dette horer til Sjeldenhederne. b) I den nordvestlige Deel af Amtet, eller i Oster-, Vester- og Skads Herred er Boghvedesæden ikke nær saa almindelig som i det omtalte Streg; især frembringer Vester Herred meget lidt Boghvede. Almindeligviis brækker man Grønlandet til Byg, og saaer kun Boghvede midt i Omløbet. Denne Forskjel beroer ikke saa meget paa Jordens forandrede Beffaffenhed, der egentlig kun finder Sted i nogle Dele af Skads Herred, som maaskee i den større Hoeavl og bedre Gjodningsstand, Jorderne befinde sig i, maasiee ogsaa i Nærheden af Vesterhavet og Havsugens Indfly- delse. Overhoved horer nok Byg i Grönland til Eicndommelig- hederne ved Dyrkningsmaaden i Jylland, ligesom Boghvedesceden til det Særegne ved den helsteenfle Driftsmaade. Fra Herwgdom-