Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
140 er den isolerede Traads ydre Diameter, der findes af (24). Luftlagets Tværsnitsareal regnes paa Grund af Kraftliniespredning 10 % større end det virkelig er; hvis saaledes Tværsnitsarealet er funden at være — q, regnes S3 = 1,1. <7. Feltmagneten gives det kortest mulige magnetiske Kresløb, som Hensynet til Magnetiseringsspolernes Anbringelse tillader, og de færrest mulige Sammenføjninger. Ved godt udførte Samlinger kan Tykkelsen af Luftlaget ved Beregningen af den magnetiske Modstand sættes lig 0,03 Cm. Størrelsen af Tværsnittet bestemmes saaledes, at Kraftlinieantallet ikke bliver over 12000 pr. Cm., naar Magneten er forfærdiget af Smedejærn eller Dynamostaal, og ikke over 5 - 6000, naar den er forfærdiget af Støbejærn. Er Magneten helt igennem af samme Materiale, vælges Tværsnittene saaledes, at Intensiteten omtrent bliver den samme overalt, medens de derimod ved Magneter, som ere forfærdigede delvis af Smedejærn og delvis af Støbejærn, afpasses saaledes, at Intensiteten i de forskellige Materialer omtrent kommer til at staa i samme Forhold til hinanden som disses Mætningsgrader. Kanterne paa Polskoene maa ikke bringes for nær til hinanden, for at ikke en for stor Del af Kraftlinierne skulle gaa direkte over imellem dem, og selve Magneten maa gives en saadan Form, at Kraftlinierne kunne følge deres naturlige Bane. Beviklingstraadens Diameter afpasses saaledes, at Strøm- tætheden ikke overstiger 3,5 Amp pr. Mm. Traaden kan oprulles i flere Lag, dog bør Spolens ydre Diameter ikke være mere end højest tre Gange Magnetkærnens. Paa Grund af Ankerreaktionen og Kraft- liniespredningen maa Antallet af Ampérevindinger gjøres 15—30 % større end Beregningen giver, og man kan nærme sig den laveste af disse Grænser des mere, jo omhyggeligere Maskinen er konstrueret. Til foreløbig Bestemmelse af det nødvendige Beviklingsareal F i Kvadratmillimeter kan følgende Formel anvendes: 4 2 F = c . — . Z Mm.,.................... (35) hvor A er Antallet af Ampérevindinger pr. Spole, T Wattabet pr. Spole, l Middellængden af en Vinding i Meter og c er en Konstant, der for Traade indtil 3 Mm. Diam. gjøres O,o35—0,03, for tykkere Traade 0,025. Eksempelvis skal nedenfor vises Gangen i Beregningen af en to- polet Shuntmaskine. I Reglen opgives den Polspænding e, Strømstyrke I og Nyttevirkning /, hvormed Maskinen skal arbejde, og man kender da ogsaa Modstanden R — ~ i den ydre Strømkres. Tabet i Maskinen fordeles procentvis mellem Anker- og Magnetbeviklingen og beregnes simplest af Nyttearbejdet i Stedet for af den hele Effekt, da Bestem- melsen af den elektrom. Kraft, der ellers er temmelig kompliceret, herved lettes betydeligt. Er f. Eks. givet e — 110 Volt og I — HO Amp samt l — 90 %, bliver R = — — 1 Ohm. Naar l — 90 °,0, er Tabet i Maskinen altsaa 10 %, der kan fordeles med 4 % i Magnet- og 6 % i Anker beviklingen. Med de Side 129 brugte Betegnelser er da: e R — O,o4 e I altsaa R = O.oi. I -- 4,4 Amp, Ri — ~ = 25 Ohm og h — I + R — 114,4 Amp. Tabet i Ankeret er (E — é). h = 0,06 . e . I eller, idet E — e = R. Ru, . R% — 0,c6 e. I, hvoraf Rz — 0,0555 Ohm og