Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
er den isolerede Traads ydre Diameter, der findes af (24). Luftlagets
Tværsnitsareal regnes paa Grund af Kraftliniespredning 10 % større
end det virkelig er; hvis saaledes Tværsnitsarealet er funden at være
— q, regnes S3 = 1,1. <7.
Feltmagneten gives det kortest mulige magnetiske Kresløb,
som Hensynet til Magnetiseringsspolernes Anbringelse tillader, og de
færrest mulige Sammenføjninger. Ved godt udførte Samlinger kan
Tykkelsen af Luftlaget ved Beregningen af den magnetiske Modstand
sættes lig 0,03 Cm. Størrelsen af Tværsnittet bestemmes saaledes, at
Kraftlinieantallet ikke bliver over 12000 pr. Cm., naar Magneten
er forfærdiget af Smedejærn eller Dynamostaal, og ikke over 5 - 6000,
naar den er forfærdiget af Støbejærn. Er Magneten helt igennem af
samme Materiale, vælges Tværsnittene saaledes, at Intensiteten omtrent
bliver den samme overalt, medens de derimod ved Magneter, som ere
forfærdigede delvis af Smedejærn og delvis af Støbejærn, afpasses
saaledes, at Intensiteten i de forskellige Materialer omtrent kommer
til at staa i samme Forhold til hinanden som disses Mætningsgrader.
Kanterne paa Polskoene maa ikke bringes for nær til hinanden, for
at ikke en for stor Del af Kraftlinierne skulle gaa direkte over imellem
dem, og selve Magneten maa gives en saadan Form, at Kraftlinierne
kunne følge deres naturlige Bane.
Beviklingstraadens Diameter afpasses saaledes, at Strøm-
tætheden ikke overstiger 3,5 Amp pr. Mm. Traaden kan oprulles
i flere Lag, dog bør Spolens ydre Diameter ikke være mere end højest
tre Gange Magnetkærnens. Paa Grund af Ankerreaktionen og Kraft-
liniespredningen maa Antallet af Ampérevindinger gjøres 15—30 %
større end Beregningen giver, og man kan nærme sig den laveste af
disse Grænser des mere, jo omhyggeligere Maskinen er konstrueret.
Til foreløbig Bestemmelse af det nødvendige Beviklingsareal F i
Kvadratmillimeter kan følgende Formel anvendes:
4 2
F = c . — . Z Mm.,.................... (35)
hvor A er Antallet af Ampérevindinger pr. Spole, T Wattabet pr. Spole,
l Middellængden af en Vinding i Meter og c er en Konstant, der for
Traade indtil 3 Mm. Diam. gjøres O,o35—0,03, for tykkere Traade 0,025.
Eksempelvis skal nedenfor vises Gangen i Beregningen af en to-
polet Shuntmaskine. I Reglen opgives den Polspænding e, Strømstyrke
I og Nyttevirkning /, hvormed Maskinen skal arbejde, og man kender
da ogsaa Modstanden R — ~ i den ydre Strømkres. Tabet i Maskinen
fordeles procentvis mellem Anker- og Magnetbeviklingen og beregnes
simplest af Nyttearbejdet i Stedet for af den hele Effekt, da Bestem-
melsen af den elektrom. Kraft, der ellers er temmelig kompliceret,
herved lettes betydeligt.
Er f. Eks. givet e — 110 Volt og I — HO Amp samt l — 90 %,
bliver R = — — 1 Ohm. Naar l — 90 °,0, er Tabet i Maskinen
altsaa 10 %, der kan fordeles med 4 % i Magnet- og 6 % i Anker
beviklingen. Med de Side 129 brugte Betegnelser er da: e R — O,o4 e I
altsaa R = O.oi. I -- 4,4 Amp, Ri — ~ = 25 Ohm og h — I + R —
114,4 Amp. Tabet i Ankeret er (E — é). h = 0,06 . e . I eller, idet
E — e = R. Ru, . R% — 0,c6 e. I, hvoraf Rz — 0,0555 Ohm og