Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

139 hvis Størrelse ikke kan bestemmes. Den bør forfærdiges af Staal, og dens Diameter (i Millimeter) kan bestemmes af følgende empiriske Formel: -\/E (I = 150 — 24,4 |/------ Mm.,............ (31) v hvor v er Omdrejningsantallet pr. Minut. Akselhalsene bør hærdes og deres Længde være mindst 3 — 4 Gange Diameteren. Der maa være rigeligt Spil mellm Brystringene og Lageret, dels for at skaffe Plads til den ved Akselopvarmningen for- anledigede Udvidelse, og dels fordi en ringe Forskydning i Akseretningen er fordelagtig, da Sliddet paa Kollektoren derved bliver mere jævnt. Remskivens Bredde i Centimeter kan gjøres: b = EI— Cm.,........................ (32) L50 . s . V hvor s er Remtykkelsen i Cm. (Middelværdi s — 0,5), og V er Rem- hastigheden i Meter pr. Minut. Ankeret. Gennemsnitlig kan regnes at 15 °/o af Ankertværsnittet optages af Isolationen. Ankerdiameteren afhænger af Periferihastig- heden (se Side 107). Til foreløbig Bestemmelse af Ankerdiameteren D i Centimeter kunne følgende Formler bruges: For Grammes Ring D = (11,7-13) V ....................... (33) For Tromleanker 1'Vy? Z D = (10,3-11,5) V ,..................... (34) hvor v er Omdrejningsantallet pr. Minut og A — idet l er Anker- bredden i Cm. Forholdet mellem Ringankerets ydre og indre Diameter gjøres 10 ; 8 eller 10: 7 ved større Maskiner. I Indenpolsmaskiner gjøres Ringen forholdsvis tynd, og Forholdet kan her være 10:9. Forholdet Z mellem Ankerbredden og Diameteren gjøres ved Ring- ankeret '/«—l1/«, ved Tromleankeret 1—2. Ved Beregning af Ankerbeviklingen maa erindres, at naar I er Strømstyrken, passeres Vindingerne kun af en Strømstyrke, der er i = hvor pi er Antallet af Koste (Strømaftagningssteder). Strøm- Pi tætheden i Beviklingen kan ved tynde Traade gjøres 3—6 Amp pr. Mm, medens den ved tykkereTraade ikke bør vælges større end fra 1—3 Amp, fordi Traadoverfladen (Afkølingsfladen) ikke vokser prop, med Tværsnittet. Spændingstabet fordeles i Reglen mellem Anker- og Magnetbeviklingen i Forholdet 4:3 eller 3:2, og skal f. Eks. en Ma- skines Nyttevirkning være 90 %, altsaa Tabet i de to Beviklinger tilsammen være 10 %, kan dette fordeles med 6 % i Anker- og 4 % i Magnetbeviklingen. Antallet af Kraftlinier i Ankeret regnes fra 13—15000*) pr. Cm. Afstanden fra Polskoene til Ankerbeviklingen gjøres 3-4 Mm. Ved Beregningen af Luftmodstanden, maa Mellemrummet regnes fra Pol- skoen til Ankerkærnen og bliver altsaa I3 = ~^7^— ~~ Cm., hvor di ) Engelske Konstruktører gaa endogsaa til 18000.