Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

138 ligesom før Karakteristikon for e fremstilles af den for E fundne Kurve (eller omvendt) ved at subtrahere den til enhver Værdi af I svarende Værdi af I2 R2 fra den tilsvarende elektrom. Kraft (eller addere den til den tilsvarende Klemmespænding). Vær- dierne af h R2 kunne ligesom ved Seriemaskinen bestemmes ved Hjælp af Linien 01. Hestekraftskurverne kunne tegnes ind i Diagrammet paa samme Maade som før. De i Fig. 107 viste Karakteristiker ere tegnede for en Grammes Shuntmaskine, der kunde arbejde med en Strømstyrke paa indtil 400 Amp, og de punkterede Dele angive de Værdier, som ikke have kunnet iagttages, fordi de svare til Værdier af Strømstyrken, som ligge over den maksimale. Kompoundmaskinens Karakteristik. Ved Sammen- ligning af Diagrammerne Fig. 106 og Fig. 107 ses, at medens den elektromotoriske Kraft ved Seriemaskinerne vil aftage stærkt, naar Modstanden overstiger den til en given Hastighed svarende kritiske Værdi, saa at Modstanden, som foran sagt, maa bringes ned u n der denne Minimalværdi, ___c for at Maskinen skal kunne ar- ’ ~~~ bejde, saa kan Shuntmaskinen / 6 kun arbejde, naar Modstanden /Z/ " ‘ bliver større end den kritiske // Værdi. Forholdene belyses endnu / tydeligere af Fig. 108, hvor de ' U____________________1-- Kurver, der til højre i Figuren Fig. 108. ligge nederst og øverst, frem- stille Polspændingerne henholds- vis i en Serie- og en Shuntmaskine svarende til Modstanden r i den ydre Kres. Af Kurverne ses det, at Polspændingen vil aftage i Seriemaskinen, men vokse i Shuntmaskinen, naar Mod- standen i den ydre Kres tiltager. Det vil derfor ogsaa af Figuren fremgaa, at man for en Kompoundmaskine kan opnaa en Spændingskurve, der forløber omtrent horisontalt som Kurven B e i Fig. 108, d. v. s. at Polspændingen kan bringes til at holde sig meget nær konstant, uanset Modstandsvariationerne i den ydre Kres. Man er i de senere Aar naat meget vidt med Hensyn til Konstruktionen af Maskiner med konstant Spænding, og om man end ikke har op- naat at gjøre Spændingen fuldstændig uafhængig af Belastningen, saa kan man dog nu, naar Maskinens Omdrejningsantal er konstant, bygge Maskinerne saaledes, at Spændingsvariationerne ikke over- skride 1 å 2 % fra tom Gang til fuld Belastning. Konstruktive Enkeltheder. En Dynamomaskines Aksel bør gjøres meget stærk, saa at selv den mindste Vibrering er forebygget. Den kan ikke beregnes efter de sædvanlige Formler for Aksler, da den er underkastet Paavirkninger, som f. Eks. det radiale magnetiske Træk,