Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

149 hvis derfor den Belastning, hvortil Motoren er beregnet, overskrides, kan den dertil fornødne Strømstyrke slet ikke skaffes til Veje, d. v. s. Motoren kan i saa Fald ikke sættes i Gang. Naar Strømstyrken er konstant, vil ved en Seriemotor ogsaa Feltintensiteten, d. v. s. TV, være det, og da e = 10~8 • z • n • N vil altsaa den elektromotoriske Modkraft kun afhænge af Hastig- heden n. Disse Forhold gjøre Seriemotoren særlig egnet til Drift af elektriske Sporvogne. Forsynes nemlig en saadan Vogn med to Seriemotorer, kunne disse i Igangsætningsøjeblikket, hvor der kræves et stort Drejningsmoment, men hvor Hastigheden kun er ringe, kobles i Parallel, saa at Strømstyrken og dermed Drejnings- momentet fordobles, medens de efter Igangsætningen, hvor Hastig- heden skal være stor, men Drejningsmomentet kan være betydelig mindre end før, forbindes i Serie, saa at den elektrom. Modkraft fordobles. Parallelforbindelsen maa aldrig vare længe ad Gangen, da Motorerne ellers opvarmes, idet de gennemløbes af en Strømstyrke, der er dobbelt saa stor som den, hvortil de ere beregnede. Seriemotorer reguleres ved at indskyde en Modstand i Serie eller hellere i Parallel med Hovedstrømkresen. En saadan Regulator maa altid findes ved en Seriemotor, da dennes Om- drejningsantal ellers ved tom Gang vilde blive saa stort, at Ankeret splintredes. Shuntmotorens Karakteristik er for konstant Pol- spænding E omtrent en horisontal Linie, som Fig. *111 viser, og Omdrejningsantallet holder sig alt s aa o mt rent konstant, selv om Drej- ning s momentet vokser stærkt. For store Værdier af T aftager rigtignok n noget, men er Feltintensiteten stor, vil denne Nedgang være ganske uvæsentlig, og disse Maskiner egne sig derfor til Drift af Transmissioner, Værktøjsmaski- ner o. lign., hvor Hastigheden ikke maa variere, selv om Drej- ningsmomentet forandres. Er Strømstyrken i konstant, forløber Karakteristikon efter den anden Kurve i Fig. 111, der viser, at naar Shunt- motoren sættes i Gang, er dens Drejningsmoment meget lille, fordi Strømstyrken i Shunten da er højst ubetydelig, og Motoren maa derfor først belastes, efter at den er sat i Gang. Fig. 111.