Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

150 Seriedynamoen kan bruges som Motor, naar kun Kostene forskydes saa meget, at de komme til at staa ligesaa meget under den neutrale Flade, som de før stode over denne. Dens Om- drejningsretning bliver forskellig, eftersom den anvendes som Motor eller som Generator, med mindre Polerne skiftes, medens Shuntmaskinen i begge Tilfælde har samme Omdrejningsretning. Skal en Motors Omdrejningsretning kunne skiftes, kan dette ske ved at anbringe Kosteholderne paa en med Kollektoren kon- centrisk Ring, der kan drejes 180°. Ved en saadan Drejning bytte nemlig Ankerpolerne Plads, hvorved Bevægelsen skifter Retning. Dette kan ogsaa opnaas ved Hjælp af en i Strøm- kresen indskudt Kommutator, hvormed Strømmen kan vendes, saa at Magneten skifter Poler; men ere Feltmagneterne ikke meget kraftige, vil der dog herved nødvendiggjøres en Forskyd- ning af Kostene, og det er desuden af Hensyn til den remanente Magnetisme ikke heldigt at skifte Magnetpolerne. Saalænge en Motor er i Ro, besidder den ingen elektrom. Modkraft, d. v. s. e = o, og sættes den derfor i Gang, uden at der træffes nogen Forsigtighedsregel, bliver Strømstyrken til I — i Stedet for i = hvorved Ankeret vil blive ødelagt. For at fore- li bygge dette, forsynes derfor enhver Motor med en Igangsætnings- modstand, der formindskes og tilsidst udskydes, efterhaanden som Motorens elektrom. Modkraft vokser, og Strømstyrken som Følge deraf falder. Motorerne konstrueres ganske paa samme Maade som Dynamo- maskinerne, idet man til det Arbejde i Watt, som Motoren skal kunne udføre, maa lægge det paaregnede Tab i selve Maskinen. Forsynes en Motor med Elektricitet fra et Treledersystem, indskydes den i Reglen mellem den positive og negative Hovedleder (somJ/iFig. 129), saa at Spændingen bliver dobbelt saa høj som den almindelige Lampe- spænding, idet nemlig Motorens Nyttevirkning, som foran sagt, vokser med Spændingen. 19de Kapitel. Vekselstrømmaskiner og- -motorer. Vekselstrømmaskinerne ere allerede tildels omtalte i de tid- ligere Kapitler. De kunne deles i 3 Klasser, nemlig i: Maskiner med faststaaende Feltmagnet og roterende Anker, Maskiner med roterende Feltmagneter og faststaaende Anker, samt Maskiner hvor baade Anker og Magneter ere faste, men hvor Variationerne