Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
findes ved at opsummere disse Produkter, idet hvert Produkt
multipliceres med det lille Tidsinterval, i hvilket Forholdene
kunne betragtes som konstante, og det vil cla vise sig, at den
forsinkede Maskine kommer ti] at udføre det største
Arbejde. Som Følge heraf forsinkes den yderligere, Kurven B
rykker længere og længere tilbage, den samlede elektron). Kraft
bliver mindre og mindre, indtil den til sidst bliver Nul, naar B
er kommen en halv Fase tilbage for A, som vist ved den stiplede
Linie, idet Maskinernes Virkninger da ere ligestore og modsatte,
saa at de i Virkeligheden nu ere forbundne i Parallel. Indskydes
da en Strømkres imellem Maskinernes to Forbindelsesledninger,
vil denne Kres gennemløbes af en Strøm, og da Tilstanden nu
er stabil, idet en tilfældig Faseforskydning hurtig vil udlignes af
Maskinerne selv, ses det, at medens Vekselstrømmaskiner
ikke kunne arbejde sammen i Serie, kunne de meget
vel forbindes i Paralle], naar de have sammeVeksel-
tal. Skal en Vekselstrømmaskine forbindes i Parallel med en
anden, der arbejder i en Strømkres, uden at dette skal kunne mærkes
paa Lamper, der brænde i Kiesen, maa den ikke alene først
bringes op paa samme Spænding og samme Omdrejningsantal som
den allerede arbejdende, men Faseforskydningen maa ogsaa være
den rette, hvad der kan prøves ved at parallelforbinde Maskinerne
gennem en enkelt Glødelampe, og først naar denne brænder roligt
og klart skyde den nye Maskine ind paa Hovedstrømkresen.
Heraf følger imidlertid ogsaa, at de almindelige Vekselstrøm-
maskiner kunne bruges som Motorer, naar de arbejde synkront
med Generatoren, d. v. s. ikke blot have samme Vekseltal, men
ogsaa arbejde saaledes, at der foregaar en Polveksling i Genera-
toren netop i det Øjeblik, da Motorpolerne ere midt imellem to
paa hinanden følgende Poler. Foregaar nemlig Polveksling enten
før eller senere, ville Spolerne enten tiltrækkes af de Poler,
hvorfra de fjernede sig, eller frastødes af dem, hvortil de
nærmede sig, og i begge Tilfælde vilde Motoren bremses af
Strømmen, dog vil i Følge det foran sagte Uregelmæssigheder i
Gangen af dennfe Art udligne sig af sig selv. For at Synkronismen
kan bibeholdes, maa Motoren altid løbe med samme Hastighed,
hvad enten den er meget eller lidet belastet, og hvis den belastes
i det Øjeblik, Spolerne passere Symmetristillingerne mellem
Polerne, og den altsaa er i en Dødpunktstilling, kan den gaa i
Staa, og det samme vil ske, naar Motoren overbelastes, idet den
vil falde ud af den synkrone Gang, naar Belastningen overskrider
et vist Maksimum. En anden Mangel ved saadanne Veksel-
strømmotorer er, at de ikke kunne sætte sig selv i Gang, men
først maa bringes op til den rigtige Omdrejningshastighed og
derpaa indskydes i Strømkresen.
Disse Ulemper ere afhjulpne ved de saakaldte Drejestrøms-
eller flerfasede Motorer, hvis Theori er udviklet af Ferrari