Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

153 findes ved at opsummere disse Produkter, idet hvert Produkt multipliceres med det lille Tidsinterval, i hvilket Forholdene kunne betragtes som konstante, og det vil cla vise sig, at den forsinkede Maskine kommer ti] at udføre det største Arbejde. Som Følge heraf forsinkes den yderligere, Kurven B rykker længere og længere tilbage, den samlede elektron). Kraft bliver mindre og mindre, indtil den til sidst bliver Nul, naar B er kommen en halv Fase tilbage for A, som vist ved den stiplede Linie, idet Maskinernes Virkninger da ere ligestore og modsatte, saa at de i Virkeligheden nu ere forbundne i Parallel. Indskydes da en Strømkres imellem Maskinernes to Forbindelsesledninger, vil denne Kres gennemløbes af en Strøm, og da Tilstanden nu er stabil, idet en tilfældig Faseforskydning hurtig vil udlignes af Maskinerne selv, ses det, at medens Vekselstrømmaskiner ikke kunne arbejde sammen i Serie, kunne de meget vel forbindes i Paralle], naar de have sammeVeksel- tal. Skal en Vekselstrømmaskine forbindes i Parallel med en anden, der arbejder i en Strømkres, uden at dette skal kunne mærkes paa Lamper, der brænde i Kiesen, maa den ikke alene først bringes op paa samme Spænding og samme Omdrejningsantal som den allerede arbejdende, men Faseforskydningen maa ogsaa være den rette, hvad der kan prøves ved at parallelforbinde Maskinerne gennem en enkelt Glødelampe, og først naar denne brænder roligt og klart skyde den nye Maskine ind paa Hovedstrømkresen. Heraf følger imidlertid ogsaa, at de almindelige Vekselstrøm- maskiner kunne bruges som Motorer, naar de arbejde synkront med Generatoren, d. v. s. ikke blot have samme Vekseltal, men ogsaa arbejde saaledes, at der foregaar en Polveksling i Genera- toren netop i det Øjeblik, da Motorpolerne ere midt imellem to paa hinanden følgende Poler. Foregaar nemlig Polveksling enten før eller senere, ville Spolerne enten tiltrækkes af de Poler, hvorfra de fjernede sig, eller frastødes af dem, hvortil de nærmede sig, og i begge Tilfælde vilde Motoren bremses af Strømmen, dog vil i Følge det foran sagte Uregelmæssigheder i Gangen af dennfe Art udligne sig af sig selv. For at Synkronismen kan bibeholdes, maa Motoren altid løbe med samme Hastighed, hvad enten den er meget eller lidet belastet, og hvis den belastes i det Øjeblik, Spolerne passere Symmetristillingerne mellem Polerne, og den altsaa er i en Dødpunktstilling, kan den gaa i Staa, og det samme vil ske, naar Motoren overbelastes, idet den vil falde ud af den synkrone Gang, naar Belastningen overskrider et vist Maksimum. En anden Mangel ved saadanne Veksel- strømmotorer er, at de ikke kunne sætte sig selv i Gang, men først maa bringes op til den rigtige Omdrejningshastighed og derpaa indskydes i Strømkresen. Disse Ulemper ere afhjulpne ved de saakaldte Drejestrøms- eller flerfasede Motorer, hvis Theori er udviklet af Ferrari