Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

154 i 1888. Forestiller Fig. 114 to Ringe I og II af blødt Smede- jærn, i hvis Centrum er ophængt Magneter, som frit kunne bevæges i Horisontalplanet, samt er hver Ring beviklet ined to Magnetiseringspoler A A1 og B B1 bestaaende hver af to diagonalt modstaaende, ind- byrdes forbundne Halvdele, og ere de ensliggende Spoler paa de to Ringe forbundne med hin- anden, som vist i Figuren, saa vil enhver Bevægelse af Magneten i den ene Ring medføre, at ogsaa den anden Magnet bevæges. Drejes nemlig Mag- _ induceres en Strøm i Spolen A A1, og denne Strøm vi] ved at gennemløbe Spolen Ai Ajl magnetisere Ringen II og frembringe Sydmagnetisme ved Bi og Nordmagnetisme ved Di1, saa at den i Ringen anbragte Magnet vil dreje sig. Fortsættes Omdrejningen af den første Magnet, vil Strømmen i A A1 begynde at tabe sig, men samtidigt induceres der en Strøm i B B1, og naar Magneten staar midt mellem de to Spoler, ei’e de i disse inducerede Strømme lige stærke; ved Spolernes magnetiserende Virkning blive imidlertid Polerne i II forskudte i samme Retning, saa at de nu staa midt imellem Spolerne B^—Ai1 og Bi1—Ai, og Magneten vil altsaa følge Bevægelsen. Ved fortsat Drejning af Magneten i I forsvinder efterhaanden ganske Strømmen i A A1, medens den tiltager i B B1, indtil den naar sit Maksimum, naar Magneten er drejet 90° fra sin Begyndelsesstilling, men samtidigt ere Polerne i II flyttede til Ai Ai1, saa at Magneten i denne Ring nu liar Fig. 114. neten i Ringen I i Pilens Retning, vil der drejet sig saa meget, at den staar ud for disse to Poler. Fortsættes Drejningen, for- skydes Polerne i II stadigt i samme Retning, og Rota- tionen af Magneten i I vil følgelig bevirke, at Magneten i II ligeledes kommer til at rotere. Ved en hel Omdrej- ning af Magneten i I ere F orbindelsesledningerne a ar og b b1 gennemløbne af hver sin Vekselstrøm, men de to Strømme have været forskudte 1/i Fase for hinanden som vist i Fig. 115,