Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

178 Lamper, da Glødelamper kun kunne taale meget smaa Spændings- variationer, og der kan da anvendes Overkompoundering af Maskinen (se Side 133), hvis denne kun føder et enkelt fjernt- liggende Anlæg, eller der indskydes paa Hovedledningen mellem Dynamomaskinen og Tavlen en Rheostat M (Fig. 48 eller 49), ved Hjælp af hvilken Spændingstabet i denne Ledning holdes konstant. Ligger f. Eks. Lampeanlæget 200 Meter fra Dynamo- maskinen (altsaa Længden af Ledningen frem og tilbage — 400 Meter), og er Lederens Tværsnit 70 Q Mm., vil dens ' 7 400 1 • Modstand i Følge (2) være r = —— • —— = — Ohm, idet 4UU 7 U 10 7 Kobberets Ledningskoefficient er sat = —Er da Strømfor- 400 bruget, naar alle Lamper ere tændte, i = 100 Amp., bliver Spændingstabet i Følge Ohms Lov e = i • r = = 10 Volt, og hvis altsaa Dynamoens Polspænding er 110 Volt, bliver Spændingen paa Fordelingstavlens Skinner 110—10 = 100 Volt, saa at Anlæget maa forsynes med Glødelamper, der brænde med en Spænding paa 100 Volt. Slukkes da f. Eks. Halvdelen af Lamperne, bliver Strømforbruget kun 50 Amp., og Spændings- “A tabet altsaa — — 5 Volt, d. v. s. Lamperne ville nu komme 10 til at brænde med- 110—5 = 105 Volt, hvorved de hurtigt ville ødelægges, da de kun ere bestemte til 100 Volt. For derfor at holde Spændingen paa Fordelingstavlen konstant, maa Modstanden i Ledningen forøges saa meget, at Spændingstabet vedblivende er 10 Volt, d. v. s., der maa indskydes en saa stor Del af Rheostaten, som behøves for at absorbere de 5 Volt ved Strømstyrken 50 Amp., altsaa, da r = -7, — = — Ohm. Rheostaten anbringes i Reglen i Maskinstuen, og for at Betje- ningspersonalet da altid kan se, hvor stor Spændingen paa For- delingstavlen er, føres to 1,5—2 Mm. tykke Kontrolledninger T (Prøve- eller Maaletraade) fra Tavlen ned til et i Maskin- stuen anbragt Voltmeter V, som da viser Spændingen paa Tavlen*). For at henlede Opmærksomheden paa Spændingsvariationer, an- bringes ofte i Maskinstuen en Spændingsvækker (se 25de Kapitel), der er saaledes indrettet, at en Klokke ringer eller en Glødelampe tændes, naar Spændingen varierer. Ved større Anlæg, *) Man nøjes ofte med en enkelt Prøvetraad, som f. Eks. forbinder Tavlens positive Skinne med den ene Klemmeskrue paa Volt- meteret, hvis anden Klemskrue da forbindes med Maskinens negative Polklemme. Voltmeteret angiver da Halvdelen af Spæn- dingstabet, nemlig Tabet i den positive Ledning.