Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

193 og i Længden 2 ere proportionale med de respektive Lednings- længder, hvad der kun kan være Tilfældet, naar disse have samme Tværsnit. Man kan ahsaa erstatte de to For- greninger B C og B D med en enkelt Ledning, hvis Tværsnit er det samme som Hovedledningens, og hvis Længde er 2 = }/——‘ ** ~f~ \ hvorefter Spæn- 11 H" l2 l Å dingstabet ei i Forgreningerne findes af —— , at e—ei e i e 2 være ei = -— --. H 4 Udgaar der fra B et større Antal Ledninger, f. Eks. n, hvis Længder ere Zi, Z2 ... In, og hvori Strømstyrken er ii, ii .. . in , findes &i ganske paa samme Maade, idet man i p. 1 i > 1 ___ I !* il "4~ ■ ii ~j- . • . Zn® • in ' nr saa Fald har Z = y J-------J-----------------•_------”, Man ii t T • • • in kalder den saaledes fundne Størrelse 2 for den fiktive Led- ningslængde. De Tværsnit, der findes paa den foran angivne Maade, svare til det absolute Minimum af Ledningsmateriale, men da Beregningerne ere temmelig vidtløftige, og da man dog altid er nødsaget til at holde sig til de i Handlen forekommende Traad- tværsnit, kan man benytte nedenstaaende Fremgangsmaade, der giver Værdier, som fjerne sig saa lidt fra de absolute Minimums- værdier, at Forskellen i Praksis er ganske betydningsløs. Som foran sagt, skal Tværsnittet af den fiktive Lednings- længde 2 være det samme, som af del uforgrenede Lednings- stykke yl B (Fig. 138), og da Spændingstabene i B C, BE og B D maa være ligestore, maa =. /o A .fa ’ altsaa fx = '& og /2 = t2. ’Å hvoraf ved Addi- a Gi-H2) * (li ~r z-2) tion findes A-iA = 4 Z1 For nu at simp]iflcere Jo Ä (ii + li) Regningen, kan man antage, at Tværsnittet af den uforgrenede Ledning er lig med Summen af Forgreningsledningernes Tværsnit, altsaa f0 — fi fa, og ved Indsætning heraf faar man da 2 = ii li —i% 1-2 ii —12 (42x) Hvis der er n Forgreninger, findes paa samme Maade: 2 ____ il il “F fa fa ‘' • • • in In ii ~f~ 1'2 + ■ • • in • • (43) 13