Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

20 Form, at Kraftlinierne blive omtrent parallele og jævnt fordelte over Feltet, naar der intet Jærnanker er i dette (Fig. 6); Feltet siges i dette Tilfælde at være homogent. Paa Polskoene maa saavidt muligt ikke findes skarpe Kanter, da den magne- tiske Udstraalning fra disse er langt større end fra Flader, ligesom der heller ikke i Nær- heden af Magnetpolerne bør findes større Jærnmasser, da Kraftlinierne i saa Fald tage deres Vej gennem disse og ’ derved unddrages det magne- tiske Felt (magnetisk Læk). Dette vil ske, selv om Magneten er magnetisk isoleret fra Jærnmassen, d. v. s. adskilt fra denne ved Legemer, der ikke selv kunne blive magne- iske. Er Magneten samlet af flere Stykker i Kraftlinieretningen, maa de enkelte Stykker sammenpasses saa omhyggeligt som muligt, da et Luftlag paa Samlingsstederne vilde frembyde en betydelig Modstand mod Kraftliniernes Passage. Jærnets Evne til at optage magnetiske Kraftlinier, kaldes dets Permeabilitet eller magnetiskeLedningsevne og betegnes med /z. Dets specifike Modstandskoefficient er da 1 —, og da den magnetiske Le dningsmo dstand ligesom den P elektriske er ligefrem proportional med Kresløbets Længde l og omvendt proportional med dets Tværsnit s, bliver den altsaa: fl.S hvor l udtrykkes i Meter og s i Cm. Bestaar Kresløbet af flere Dele, bliver den samlede magne- tiske Modstand lig med Summen af Modstandene i de enkelte Dele. Er Kresløbet f. Eks. sammensat af en Hesteskomagnet, en Jærnkærne i Feltet og et Luftlag mellem denne og hver af Magnetens Poler, samt er de enkelte Deles Længde, Tværsnit og Permeabilitet henholdsvis Zi, Z2 og Z3, Si, s2 og s3, /z2 og /z3, bliver den samlede Modstand: Jl. 4- -2 - 4- P1 81 /^2 ^2 2 Zg ............ (12)