Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

JLU-X» 19 at der i denne opstaar et magnetisk Felt, idet Ringens to Snit- flader blive Magnetens Poler. Som foran sagt, betragtes Nord- magnetismen som positiv, og i Overensstemmelse hermed har man vedtaget, at betragte Kraflinierne i Feltet som gaaende fra Magnetens Nordpol til dens Sydpol. Hvis man i Stedet for at overskære den magnetiserede Ring forsyner dennes indvendige Sider med to diametralt modstaaende fremspringende Flader, vil der i disse blive fri Magnetisme, og da Kraftlinierne gaa over mellem Fladerne, opstaar der et magne- tisk F elt imellem dem. De fleste af de til Dynarnoiiiaskiner an- vendte Feltmagneter ere Modifikationer af disse to Grundformer. Da Luften yder en Jangt større Modstand mod Magnetismen end Jærnet, vil der gaa des færre Kraftlinier over mellem Po- lerne, jo større Afstanden imellem disse bliver. Erstattes Luft- laget mellem Polerne med et hvilketsomhelst andet Legeme, der ikke kan blive magnetisk, vil Kraftliniernes Antal og Forløb ’ ikke derved forandres; men udfyldes Feltet helt eller delvis med et Stykke Jærn, vil dets Modstand formindskes, og Krafthnieantallet derfor forøgss. Jærnst vil imidlertid ikko along influere paa Kraftliniernes Antal men ogsaa paa deres Form, idet de for- trinsvis ville passere gennem Jærnet, da dette frembryder mindre Modstand end Luften, og Spredningen af dem vil derfor for- mindskes. Er Jærnstykket hult eDer ringformet, vil saa godt som ingen af Kraftlinierne gaa gennem det luftopfyldte Rum i dets Midte, men det langt overvejende Antal vil passere gennem Jærnets Masse (Fig. 5), saa at Tvær- snittet af Ringen vil passeres af flere Kraftlinier pr. Areal- enhed, end en massiv Skive vilde være bleven. Jærnringen virker saaledes som en Skærm for det indre Rum. Som Fig. 4 viser, bliver Feltets Intensitet meget uens- artet, naar Polernes Udstræk- ning er ringe, og den vil navnlig være forholdsvis stor langs Pol- linien, hvorfra den hurtigt taber sig til begge Sider. Endvidere ville en stor Del af Kraftlinierne spredes, d. v. s. falde udenfor den Del af Feltet, der i Alminde- lighed benyttes og derved gaa tabt for Nyttevirkningen. For at modvirke Spredningen og opnaa, at Feltets Intensitet bliver nogenlunde ensartet, udvides Magnetpolerne paa Dynamomaskiner derved, at de forsynes med Polsko (Fig. 5 og 6) af en saadan