Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

18 Fig. 4. spaaner fyldt Glasrør, ville Filspaanerne i det ordne sig i Rækker efter Kraftlinierne, og da Nordenden af den ene Spaan støder til Sydenden af den næste o. s. fr., ville de gen- sidigt ophæve hinandens ydre Virkning undtagen i de yderste Lag. I disse vil der blive fri Magnetisme og saaledes, at det ene Lag faar fri Nordmagnetisme, det an- det fri Sydmagnetisme, og Røret forholder sig [derfor ganske som en Magnet. Ophører den magnetiserende Virk- ning, dreje Spaanerne sig atter, og Magnet- kraften vil derved svækkes og desmere, jo mere Drejningsvinklen nærmer sig til 90°. Disse Forhold kunne overføres paa kunstige Magneter, idet Molekulerne i Jærn og Staal kunne tænkes dreje- lige om en Akse, om hvilken de indstille sig tangentielt til Kraft- linieretningen under Magnetiseringen. Efter dennes Ophør dreje da Staalmolekulerne sig kun en forholdsvis ringe Vinkel tilbage, d. v. s. Staalet beholder største Delen af den tilførte Magnetkraft, medens derimod Jærnmolekulerne næsten dreje sig 90°, hvorfor Jærnet mister saa godt som hele sin Magnetisme. Molekulerne maa altsaa yde en vis Modstand mod Magnetiseringen, saa at der ved denne udføres et Arbejde, og den Kraft, der udkræves for at overvinde denne Modstand, kaldes Koercitivkraften. Ophænges en Jærnmasse mellem Polerne paa en Hestesko- magnet, vil den magnetiseres saaledes, at den faar en Sydpol udfor Magnetens Nordpol og omvendt. Sættes da Massen i langsom Rotation om en Akse vinkelret paa Pollinien, ville dens Poler ikke forandre Beliggenhed i Forhold ti] de faste Poler og maa altsaa uafbrudt forskydes i selve Jærnmassen, hvis magnetiske Modstand derfor stadig maa overvindes. Herved udføres der et Ar- bejde, som delvis omsættes til Varme, hvorfor Jærnet efterhaanden vil opvarmes. Er Omdrejningshastigheden stor, dannes Polerne i Jærnmassen først, efter at den faste Magnets Pollinie er passeret, d. v. s. de forskydes for denne i Omdrejningsretningen, fordi der kræves en vis Tid til Molekulernes Drejning. Magnetiseres en Jærnring, ville Kraftlinierne løbe tilbage i sig sølv, saa at der opstaar et fuldstændigt magnetisk Kresløb, og Ringen faar derfor ingen fri Magnetisme. Dette Kresløb vil ikke ophøre, fordi der udskæres et Stykke af Ringen, men Kraft- linierne ville gaa tværs over den derved frembragte Aabning, saa