Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

17 af Feltets Intensitet paa et vilkaarligt Sted forholde sig omvendt som Kvadratet paa dette Steds Afstand fra Polen. Da Kraftlinierne udstraale i alle Retninger fra en Magnetpol, udgaar der uendelig mange Kraftlinier fra en Enhedspol. For imidlertid at muliggjøre Beregninger af de herhen hørende For- hold, er det vedtaget, at man ved en magnetisk Kraftlinie forstaar den Magnetkraft, der, udstraalende fra en Enhedspol, træffer et Areal paa 1 [J Cm. i en Afstand af 1 Cm. fra Polen. Ligger Enhedspolen i Centrum af en Kugleflade, hvis Radius er 1 Cm., vil altsaa hver Cm. af Kuglens Overflade træffes af een Kraftlinie, og da Kugleoverfladen er 4 ti Q Cm., vil der følgelig i Alt udstraale 4 n Kraftlinier fra en Magnetpol med Enhed af Kraft eller 4 n m Kraftlinier fra en Pol med Kraften m Dyne; en Magnet- pols Styrke er derfor bestemt ved det Antal Kraftlinier, som udstraaler fra den. Har Magnetpolen Styrken m og Kuglen Radius r, vil hver |~] Cm. af Kugleoverfladen træffes af a = 71 m — ™ Kraft- 4 ti r2 r2 linier, og en dermed koncentrisk Kugleflade med Radius R vil pr. Q Cm. træffes af b — — Kraftlinier. Ved Division faas 7?2 — = —— eller Antallet af Kraftlinier, der træffer det b r* ' samme Areal i forskellige Afstande fra Polen, for- holde sig omvendt som Kvadratet paa disse Af- stande. Da nu Feltinlensiteten ligeledes er omvendt proportional med Kvadratet paa Afstanden fra Polen, kan Størrelsen af Feltets Intensitet paa et vilkaarligt Sted ligefrem maales ved Antallet af Kraftlinier, der træffer 1 Cm. paa det p-aagældende Sted. Naar saaledes Jordmagnetismens horisontale Komposant for Tiden i København siges at være H = 0,17, forstaas herved, at Jordmagnetismen bevirker, at hver Cm. træffes af 0,17 Kraftlinier eller hver Q Dm. af 17 Kraftlinier. De hidtil omtalte »isolerede Poler« eksistere ikke, og naar en Jærnpartikel bringes i Nærheden af en Magnetpol, vil den paavirkes af begge dennes Poler, hvorfor Kraftlinierne heller ikke blive rette Linier men lukkede Kurver, der alle gaa gennem begge Magnetens Poler. Holdes et med Filspaaner bestrøet Ark Papir over Polerne paa en kraftig Hesteskomagnet, blive Spaa- nerne magnetiserede og indstille sig tangentielt til Kraftünierne, saa at disses Form derved anskueliggjøres(Fig. 4). Kraftlinierne anta- ges imidlertid ikke alene at udstraale fra Magneten men ogsaa at gennemstrømme denne. Magnetiseres saaledes et med Fil- 2