Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

16 tismer tiltrække hinanden, medens ensartede fra- støde hinanden. Aarsagen til, at en fritbevægelig Magnet indtager en bestemt Stilling, kan da antages at være, at Jorden virker som en Magnet, hvis Sydmagnetisme findes i Nærheden af den geografiske Nordpol, medens Nordmagnetismen findes i Nærheden af Sydpolen. Anbringes en Magnetnaal fast paa et Stykke svømmende Kork, vil den dreje dette, til den staar i den magnetiske Meridian, men hverken bevæge sig mod Syd eller Nord, hvoraf kan sluttes, at de to Arter af Magnetisme ere til Stede i ligestore Mængder. Da Nord- og Sydmagnetismen optræde som to hinanden modsatte Arter, betragtes den første som positiv, den sidste som negativ. Har en Magnets to Poler Magnetkraften m og — m, og er Polliniens Længde Z, kaldes D ~ m-l for det magnetiske Moment. Som Enhed for Magnetkraften har man valgt den Kraft, der findes i en isoleret Magnetpol, som i en Afstand = 1 Centi- meter paavirker en anden ligesaa stærk Magnetpol med en Kraft, der er = 1 Dyne*). En Magnetpol, der i den nævnte Afstand frastøder en saadan tænkt Pol med en Kraft = m Dyne, har da Magnetkraften m abs. E., og to Poler med Magnetkraften m og mi tiltrække eller frastøde hinanden i Afstanden 1 Cm. med Kraften m . mi Dyne, eftersom deres Magnetisme er af samme eller af modsat Art. Forøges Afstanden mellem Polerne, vil disses gensidige Paavirkning aftage og saaledes, at Paavirk- ningen vil forholde sig omvendt som Kvadratet paa Afstanden; er denne r Cm. paavirke Polerne altsaa hinanden med Kraften F = + m'mi .................. (10) r2 Naar en Jærnpartikel fjærnes fra en Magnetpol, vil dennes Indvirkning paa Partiklen altsaa hurtigt aftage og tilsidst blive umærkelig. Det Rum, indenfor hvilket Jærnet paavirkes af Polen, kaldes dennes magnetiske Felt, og befinder en frit bevægelig Jærnpartikel sig i et saadant Felt, vil den nærme sig Magnet- polen, idet Bevægelsen foregaar efter en ret Linie, forudsat at Partiklen kun paavirkes af den ene Pol. Den Linie, som Par- tiklen følger under sin Bevægelse, kaldes Polens magnetiske Kraftlinie, og den magnetiske Kraft jF7, hvormed Partiklen paavirkes paa et vilkaarligt Sted i Feltet, kaldes dettes Intensitet paa det paagældende Sted. I Følge (10) vil da Størrelsen *) 1 Dyne er Kraftenheden i C. G. S. Systemet og er lig gglOOO^’ Det Arbejde, der udvikles ved at 1 Dyne gennemløber 1 Cm. kaldes 1 Erg, og denne er altsaa lig ggjQÖÖÖÖ