Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
svage 8trømme kræve en lille Diameter, samt da denne af Hensyn
til Magnetens Størrelse ikke tør gjøres for lille, egner Instrumentet
sig ikke til Maaling af svage Strømme. For at kunne udvide
Grænserne, indenfor hvilke Strømstyrken skal ligge, naar en
given Tangensbussole skal give et tilstrækkelig paalideligt Resultat,
forsynes Instrumentet undertiden med flere Vindinger, og indrettes
saaledes, at Strømmen kan sendes
... gennem flere eller færre af Vindin-
gerne, eftersom den er svag eller
\ / stærk.
X Til Maaling af meget svage
/ \ Strømme, som f. Eks. ved Isola-
/ \ n tionsundersøgelser, benyttes Sp ej 1-
C' \ aflæsning. Anbringes et plant
bif)a S' ' \ Spejl C (Fig. 24), paa Enden af
V den af Strømmen paavirkede Mag-
> ______R__________j netnaal, og en Skala AB foran
c \ Spejlet parallel med dettes Hvile-
i stilling, saa vil man i en ovenover
/ A anbragt Kikkert se Spejlbilledet
/ af Skalaens Nullinie. Drejer Spej-
■ / let sig nu en Vinkel 99, ser man i
/ Kikkerten Billedet af en Inddeling
/ B, der er saaledes beliggende paa
A Skalaen, at Vinklen BCA = 2<p,
Fig 24. °g man kan da af det Stykke
AB = n Inddelinger, som Skalaens
Spejlbillede har forskudt sig, bestemme Spejlets, altsaa ogsaa
Magnetens Drejningsvinkel ved Hjælp af en Tabe], der ledsager
ethvert af disse Instrumenter.
Aflæsningen med Skala og Spejl kan ogsaa ske uden Kikkert,
derved, at man lader Lyset fra en Traacl eller Spalte, der er
anbragt foran en kraftig Lampe, falde gennem en konveks Linie
paa Spejlet, der atter kaster Billedet tilbage paa Skalaen. Denne
saakaldte objektive Aflæsning giver dog ikke saa nøjagtige
Resultater som Kikkertaflæsningen.
Skal et Spejlgalvanometer være meget fint mærkende, kan
Magnetnaalen astaseres enten paa den foran omtalte af Nobili an-
givne Maade eller ved Benyttelsen af den saakaldte Kompensa-
tionsmagnet. Denne bestaar af en permanent Magnet, der an-
bringes horisontalt ovenover eller nedenunder Galvanometernaalen,
saaledes at dens Nordende vender mod den geografiske Nordpol.
Er da Afstanden mellem Kompensations magneten og Galvanometer-
naalen tilstrækkelig stor, vil det magnetiske Felt, som den først-
nævnte frembringer i Naalens Svingningsplan, være tilnærmelsesvis
homogent, og Kraftlinierne næsten horisontale. Da nu disses Ret-
ning er modsat Jordmagnetismens, vil dennes Indvirkning kom-