Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
50 svage 8trømme kræve en lille Diameter, samt da denne af Hensyn til Magnetens Størrelse ikke tør gjøres for lille, egner Instrumentet sig ikke til Maaling af svage Strømme. For at kunne udvide Grænserne, indenfor hvilke Strømstyrken skal ligge, naar en given Tangensbussole skal give et tilstrækkelig paalideligt Resultat, forsynes Instrumentet undertiden med flere Vindinger, og indrettes saaledes, at Strømmen kan sendes ... gennem flere eller færre af Vindin- gerne, eftersom den er svag eller \ / stærk. X Til Maaling af meget svage / \ Strømme, som f. Eks. ved Isola- / \ n tionsundersøgelser, benyttes Sp ej 1- C' \ aflæsning. Anbringes et plant bif)a S' ' \ Spejl C (Fig. 24), paa Enden af V den af Strømmen paavirkede Mag- > ______R__________j netnaal, og en Skala AB foran c \ Spejlet parallel med dettes Hvile- i stilling, saa vil man i en ovenover / A anbragt Kikkert se Spejlbilledet / af Skalaens Nullinie. Drejer Spej- ■ / let sig nu en Vinkel 99, ser man i / Kikkerten Billedet af en Inddeling / B, der er saaledes beliggende paa A Skalaen, at Vinklen BCA = 2<p, Fig 24. °g man kan da af det Stykke AB = n Inddelinger, som Skalaens Spejlbillede har forskudt sig, bestemme Spejlets, altsaa ogsaa Magnetens Drejningsvinkel ved Hjælp af en Tabe], der ledsager ethvert af disse Instrumenter. Aflæsningen med Skala og Spejl kan ogsaa ske uden Kikkert, derved, at man lader Lyset fra en Traacl eller Spalte, der er anbragt foran en kraftig Lampe, falde gennem en konveks Linie paa Spejlet, der atter kaster Billedet tilbage paa Skalaen. Denne saakaldte objektive Aflæsning giver dog ikke saa nøjagtige Resultater som Kikkertaflæsningen. Skal et Spejlgalvanometer være meget fint mærkende, kan Magnetnaalen astaseres enten paa den foran omtalte af Nobili an- givne Maade eller ved Benyttelsen af den saakaldte Kompensa- tionsmagnet. Denne bestaar af en permanent Magnet, der an- bringes horisontalt ovenover eller nedenunder Galvanometernaalen, saaledes at dens Nordende vender mod den geografiske Nordpol. Er da Afstanden mellem Kompensations magneten og Galvanometer- naalen tilstrækkelig stor, vil det magnetiske Felt, som den først- nævnte frembringer i Naalens Svingningsplan, være tilnærmelsesvis homogent, og Kraftlinierne næsten horisontale. Da nu disses Ret- ning er modsat Jordmagnetismens, vil dennes Indvirkning kom-