Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Aflæsning, idet Instrumentet skal betragtes saaledes, at Viseren
dækker sit eget Spejlbillede. I Rammen, hvorom Spolen er
viklet, vil der opstaa Hvirvelstrømme, der bevirke en fuldkommen
aperiodisk Dæmpning.
I Modsætning til Torsionsgalvanometret paavirkes dette
Instrument slet ikke af ydre magnetiske Kræfter, og da det til-
med ikke kræver nogen Indstilling i Horisontal- eller Meridian-
planen, er det langt bekvemmere at anvende end Torsionsgalvano-
metret og giver lige saa nøjagtige Resultater som dette.
Westons Apparat bruges fortrinsvis til Spændingsmaalinger,
dog kan det til Maaling af Tusindedele Volt byggede Voltmeter
(Millivoltmeter) ogsaa anvendes til Strømstyrkemaalinger,
naar det shuntes til en Modstand.
8de Kapitel.
Tekniske Maaleinstrumenter.
De hidtil omtalte Maaleinstrumenter egne sig, maaske med
Undtagelse af det sidstnævnte, ikke til praktisk Anvendelse ved
Belysnings- og Kraftoverføringsanlæg, idet der ved disse ikke
alene skal kunne maales stærke "Strømme, men hvor det ogsaa
maa forlanges, at Maaleinstrumenterne øjeblikkelig angive enhver
Variation i Strømstyrke og Spænding, at de kunne aflæses paa
Afstand, og uden at der behøves nogen Indstilling eller Bereg-
ning, samt at de ikke paavirkes af ydre magnetiske Kræfter,
saa at de uden at misvise kunne anbringes i Nærheden af
Dynamomaskiner.
Næsten alle de Instrumenter, som tilfredsstille disse Be-
tingelser, høre til den tredie af de i forrige Kapitel anførte
Galvanometergrupper og bestaa af en blød Jærnkærne, som til-
trækkes af en Solenoide, hvorigennem Strømmen føres. Mod
denne Bevægelse, der ved en Viser gøres synlig paa en Skala,
virker som Modkraft enten Tyngdekraften, Elasticiteten af en
Metaltraad eller en Fjeder eller endelig Retningskraften af en
bifilar Ophængning. Skalaen paa Instrumenter af denne Art
inddeles stedse i Ampere eller i Volt, eftersom de skulle tjene
til Strømstyrke eller Spændingsmaalinger og de benævnes derfor
henholdsvis Ampéremetere (Ammetere) og Voltmetere.
Strømmens magnetiske Felt kan paavirke Kærnen paa forskellig
Maade, idet Kærnen enten kan være ophængt eksentrisk og be-
væges vinkelret paa Kraftliniernes Middel retning, eller
den kan udføre en drejende Bevægelse om en paa Kraft-
linierne vinkelret Akse, eller den kan bevæge sig i
Kraftlinieretningen.
i